Forside * Featured

TEST: MOVA V50 Ultra – En robotstøvsuger med en kendt tvilling?

- 1

V50 Ultra er en ny topmodel fra MOVA, der er et datterselskab til Dreame som vi har testet mange robotstøvsugere fra, og det er også derfor jeg taler om en kendt tvilling, for ikke alene er de i samme familie, jeg har virkeligt dejavu med en anden støvsuger jeg testede for nyligt.

For ikke mange måneder siden testede jeg Dreame X50 Ultra, som fik en god karakter udover en anke på batteritiden, og jeg var begejstret for hvordan den kunne rejse sig over 6 cm, når den skulle over dørtrin eller andre forhindringer.

Nu tester jeg MOVA V50 Ultra, og udover at ligne Dreame X50 Ultra på nærmest alle områder, så bruger den også en app der minder uendeligt meget om sin storesøsters. Så hav det i mente, når i læser denne test, hvis der er for mange lighedspunkter i testen, så beklager jeg på forhånd, selvom det ikke er en dårlig ting.

Annonce:

Jeg har testet MOVA V50 Ultra og her er hvad jeg synes.

 

Masser af tilbehør med MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

Udpakning, design og installation

MOVA V50 Ultra kommer i en stor kasse, der udover selvestøvsugeren indeholder en dock, beholdere til rent og beskidt vand, en beholder til to forskellige slags vaskemiddel, to udskiftelige vaskepudder til støvsugeren (samt 12 ekstra vaskepuder), tre ekstra støvsugerposer, tre ekstra filtre, to ekstra sidebørster, en ekstra dual hovedbørste, en pæn portion vaskemiddel, og en mindre portion rensemiddel til områder hvor der lugter af kæledyr og en manual. Naturligvis er der også strømkabel med. Så du er virkeligt godt dækket ind en lang periode.

 

Dual vaskemiddelbeholder til MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

Jeg er vild med at MOVA har en vaskemiddelbeholder med plads til to forskellige vaksemidler. De kalder tankene A og B, men desværre er det lige nu kun muligt at bruge noget middel mod dyrelugt i beholder B, mens det er universal gulvvaskemiddel, der skal i beholder A. Det kunne have været fantastisk hvis de havde givet brugeren mulighed for at sige at i rum X er der fliser, der vil jeg gerne vaske med vaskemiddel B og i rum Y er der trægulv der vil jeg gerne vaske med vaskemiddel A. Vi må håbe det er noget MOVA kunne finde på med en firmwareopdatering, me jeg ved jo ikke om det rent teknisk kan lade sig gøre i selve støvsugeren. Men håbet er lysegrønt.

MOVA V50 Ultra kommer i farverne sort og hvid, og modellen vi testede var i hvid, som jeg også foretrækker når det gælder robotstøvsugere.

Selve støvsugeren er rund som nærmest alle andre robotstøvsugere, og i bunden har den både støvsuger og to gulvmopper til at vaske gulvet med, samt en kantbørste den kan slå ud for at komme bedre til i hjørnerne. Gulvmopperne er monterede med magneter, så de kan kobles fra når støvsugeren ikke skal bruge dem.

Ligesom på Dreame X50 har MOVA V50 en fed design feature. Lidar sensoren kan køre op og ned ligesom Spirit of Ecstasy på en Rolls-Royce. Og også den har også en diode ring omkring sig, som kan lyse i forskellige farver afhængig af den støvsuger, vasker eller oplader.

Du kan fjerne både mopper og støvsuger delen og rense det hvis nødvendigt. Det skal dog lige nævnes at MOVA V50 Ultra selv renser mopperne under og efter brug.

På forsiden har du et kamera og en lampe, der gør at støvsugeren kan tage billeder og video og genkende mere end 200+ forskellige slags forhindringer.

MOVA V50 Ultra har en speciel designet løftemekanisme, der gør at den kan løfte sig selv over dørtrin og forhindringer på op til 6 cm.

Installationen let, man følger en guide i app’en og så taler støvsugeren til en mens det støvsugeren forbinder til ens trådløse net. Det er vigtigt at man har et net, der kører 2,4Ghz, for MOVA V50 Ultra understøtter ikke 5Ghz netværk. Efter forbindelse til netværket er MOVA V50 Ultra klar til kortlægning af boligen. Kortlægningen af omkring 50 m2 stue, gang og køkken tog ca. 5 minutter. Scanningen af boligen foregår med Lidar, Laser og kamera. MOVA V50 Ultra taler ikke dansk, så alt stemme kontakt med støvsugeren foregår på engelsk.

Efter installation og kortlægning var den klar til rengøring, og der skal man så lige huske og fylde rent vand og sæbe i dock’en.

 

Docken til MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

All-in-One Dock – Renser selv støvsuger og mopper, og opbevarer rent og beskidt vand.

All-in-One docken indeholder beholdere til rent vand, og en beholder til beskidt vand, sæbebeholder, og så har den også en støvsugerpose, som støvsugeren kan tømme sit indhold i. Det med sæbebeholder betyder meget for mig, og var noget af det som trak ned i min Roborock Qrevo Edge anmeldelse, fordi den ikke havde det. Men som jeg også skrev tidligere, så har MOVA V50 Ultra mulighed for to. Den anden er som skrevet til at fjerne dyrelugt, og med to hunde, kan jeg bekræfte at det virker godt.

Under gulvvask, så bruges docken også til at rense de to pads der bruges til at vaske gulvet, så de ikke bare kører rundt og spreder snavs. Det fungerer rigtigt godt, men man skal være opmærksom på at det ikke er en lydløs proces, så hvis man planlægger at lade støvsugeren / gulvvasken foregå mens man sover, bør man have lukket dør. Selve renseprocessen tager et par minutter. Og der renses de to vaskepads med varmt vand og UV lys, der fjerner bakterier.

Efter vask varmer dock’en også de to mopper op i en periode, så de ikke begynder at lugte fugtigt. Den vasker dem også med varmt vand, så de forbliver rene efter brug. Den renser også docken, der hvor mopperne er. Du kan selv vælge om den skal bruge 2 eller 3 timer på det. Personligt har jeg rimeligt tørre gulve, så jeg valgte 2 timer.

Docken til MOVA V50 Ultra kan stå helt tæt op af væggen, og du kan på bagsiden rulle det kabel sammen du ikke har brug for, så det ikke fylder, eller ligger og flyder.

 

Lidar på MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

Lidar laser radar og LED lys sørger for du ikke rammer alt for mange forhindringer, og kameraet dokumenterer eventuelle forhindringer

MOVA V50 Ultra har et virkeligt godt overblik via kamera, dual-laser og Lidar-radar, over hvad du har af “forhindringer i stuen”. Den kan genkende over 200 forskellige forhindringer, og når den støvsuger rapporterer den hvad den opdager uanset om det er dyr, lamper, ledninger o.l.

Det er også sensorer som sikrer at gulvmopperne hæves når den kører over gulvtæpper, så de ikke bliver fugtige. Du kan faktisk også bede MOVA V50 Ultra om at efterlade mopperne i dock’en mens den støvsuger tæpper. Det er en setting som du kan sætte fast, ligesom du kan bede støvsugeren om altid at starte med tæpperne før den går igang med de bare gulve.

MOVA V50 Ultra har også et LED spot, der gør at den kan lyse mørke steder op, hvis den skal genkende de forhindringer der er foran den.

 

MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

Dørtrin er ikke et problem for MOVA V50 Ultra. Den klarer uden problemer 4-6 cm

Ligesom på Dreame X50 Ultra har MOVA V50 Ultra samme løftemekanisme, der gør at den let kan bestige dørtrin og forhindringer på op til 6 cm. Vi bor i en gammel murmestervilla, så vi har dørtrin på mellem 2-5 cm. mellem alle rum.

Den løfter sig som en stejlende hingst, og så kravler den ellers over uden problemer.

Da MOVA kortlagde mit hus, så markerede den selv dørtrin, og det gør at den selv ved præcis hvornår den skal bruge sine rigtigt gode løftemekanisme.

MOVA kalder deres system StepMaster, og den kan løfte sig selv enten stejlende eller vandret afhængig af hvad det er den skal over.

 

Støvopsamler på MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

Sugeevne – Op til 24.000 Pa ved Max+

MOVA V50 Ultra har 24.000 Pa sugeevne, og du kan bede den om at give den alt hvad den har hvis du har besværlige tæpper, og hvis du oven i det har husdyr så kan den komme godt i bund. Det er 4000 Pa mere end Dreame X50 Ultra.

Du skal dog være opmærksom på ,at de 24.000 Pa er kun når du kører på Max+ suge-evne, og det er klart at gør den det hele tiden, så rammes batteritiden hårdt, men du kan definere områder der har brug for den ekstra suge-evne.

MOVA V50 Ultra har et TroboWave DuoBrush system, som ifølge MOVA gør at hårene ikke sætter sig fast i børsterne. Jeg har testet det i et par uger, og har ikke fundet hverken korte eller lange hår.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke kan mærke forskel på støvsugningen mellem de 20.000 Pa fra Dreame og de 24.000 Pa fra MOVA. Effekten virker meget ens, men jeg er stadig fuldt ud tilfreds med hvor godt der bliver gjort rent ved støvsugningen

Jeg brugte Max+ på vores indgangstæppe, og på vores stue tæppe kører jeg to gennemløb, og så er det også rent. Jeg har desværre ingen langhårede tæpper i min husstand, så det er ikke noget jeg kan teste, men det er noget som MOVA har support for. Den kan faktisk løfte sig ekstra for at komme højere op, og lade vaskepuderne blive i docken mens den støvsuger eventuelle langhårede tæpper

Støvsugerevnen på MOVA V50 Ultra er godkendt.

 

Støvsugning og vask med MOVA V50 Ultra (foto: recordere.dk)

MOVA V50 Ultra – Støvsug og vask gulv samtidigt

Hvis du bare skal have det som MOVA kalder en CleanGenius rengøring, så vurderer V50 Ultra selv hvad der skal til for at rengøre alle flader i de rum som du har kortlagt med støvsugeren. Det er den hurtigste måde at komme igang, og det er også den jeg brugte i testen, efter jeg havde lavet en grundig rengørring første gang.

Man skal dog stadig lige lave en “sweeper” inden man sætter den igang. Personligt løfter jeg alle spisestole op på bordet, og fodskammel og en enkel gulvlampe flyttes også op i møblerne inden jeg forlader hjemmet og sætter rengøringen igang. For selvom den kan undgå forhindringerne, vil man jo gerne have vasket gulvet over alt, og man vil også gerne have en ordentlig støvsugning under spisebordet. Og det får man bare ikke hvis spisestolene står der. MOVA V50 Ultra er god til at vise hvad forhindringer den har mødt på vejen, så man husker at rydde det væk inden næste rengøring. Det sker med kameraet, der viser et billede i app’en som så gør man kan se præcis hvad det er man bør flytte.

MOVA V50 Ultra klarede vores ca. 30 m2 stue samt køkken og gang (ca. 50m2) på en lille time, og i de uger jeg har testet, har den har fået lov til at gøre rent 2-3 gange om ugen, og det har den klaret med flot karakter.

Den kommer pænt ud til kanterne, og de justerbare vaske pads sikrer at der er vasket gulv helt op til panelet og dørtrinene. Den har sådan et vrist den kan lave når den vasker op af f.eks. skabe, så den lige kan vride sig ekstra ind under dem, hvis skabene står på ben. Den kommer dog ikke under mine køkkenskabe på samme måde som Roborock Saros 10 gjorde, og det gør lidt ondt, for der kan jeg se en bedre rengørring med Saros 10 præcis der.

Vi har to Westie hunde og selv om de ikke fælder særligt meget, så fik den også fjerne de hår, blade- og sand/grusrester de som regel slæber med rundt efter en tur i haven eller en gåtur på veje og stier på det tæppe vi har ved indgangen.

Jeg har gulve med planker, tæpper og fliser, og på alle gulvtyper klarede den det godt. Du kan justere hvor tæt den skal køre sine baner, når den går igennem rummene, og den kommer også godt i dybden mellem plankerne på vores gulv.

MOVA V50 Ultra finder oftest selv ud af hvor der er tæpper, men du kan også selv markere hvad gulvtype, der er hvor og hvad retning plankerne ligger. Skiftet mellem støvsugning og mobning, kan enten være samtidigt, eller at den støvsuger hele gulvet først, og så bagefter vasker der hvor der skal vaskes. Har du tæpper du gerne vil have ekstra fokus på, kan du tegne dem ind i kortet i MOVAHome app’en.

Rengøringen er godkendt, og det at det tager en times tid, er fint nok, da den bare kan køre mens man er på arbejde. Du kan ikke gøre rent mens du sover, for støvsugeren på Max+ kan høres ganske kraftigt med omkring 75db.

 

MOVAHome App (ill. recordere.dk)

MOVAHome App – Jeg elsker Genveje

MOVAHome App’en er nærmest 1:1 samme app som du får med DreameHome app’en, og det er ikke en dårlig ting, for det er nok en af de bedste app-oplevelser med en robotstøvsuger på samme måde som med Roborock.

Du får Genveje, som er muligheden for at sætte rutiner op, og det er noget jeg bruger meget. Vi har en brændeoven, og efter brug er det rart at have en genvej der hedder rens under ovn, hvor man så har defineret en zone der støvsuges efter brug af ovnen, så der ikke ligger askestøv. Eller en genvej jeg kalder “våde poter”, når vi kommer hjem fra en gåtur med hundene, og deres våde poter er i forgangen inden vi når og får tørret dem. Så kører MOVA’en lige ud og vasker gulvet præcist i det område. Det er noget som alle robotstøvsugere bør have.

Jeg elsker også at du kan se et billede af de forhindringer som den opdager mens den gør rent. Og den spørger dig faktisk om den har set rigtigt, så den kan blive klogere mens den gør rent.

Du kan bede den om at gøre enkelte rum eller områder (zoner) rent, og du kan naturligvis også bede den om at klare hele huset. Du kan sætte timere op for hvornår eller hvor tit du vil have den skal gøre rent, og så er der så mange forskellige indstillinger, så du kan tilpasse MOVA V50 Ultra helt til dit personlige behov.

Du kan se batteriniveau, du kan bl.a. vælge hvad rum eller zone den skal gøre rent, og sætte en plan op for hvornår den skal gøre rent.

Du kan også styre MOVA V50 Ultra via Apple Siri og Google Assistant, og så er der widgets til både iOS, Android og Apple Watch, der gør du kan starte en rengøring direkte fra telefonens hjemmeside eller Apple Watch. Men som tidligere skrevet, så kan du ikke tale dansk med MOVA’s egen taleassistent. Vi må håbe det kommer i en fremtidig firmwareopdatering.

App’en er let at bruge og godkendt. Der er desværre lige nu ingen integration til Homey, og jeg har heller ikke fundet nogen til Home Assistant. MOVA skriver at den har Matter support, men det er ikke noget jeg har testet mens jeg havde den. Du kan dog styre den fra Google Assistant og Alexa (Dog kun på engelsk).

 

Batteritid skuffer (BEMÆRK: AI billede lavet af Recordere.dk)

Batteritiden på MOVA V50 Ultra skuffer

Ligesom på Dreame X50 Ultra, savner jeg lidt bedre brug af batteriet. Ikke at MOVA V50 Ulta ikke sagtens kommer igennem alle mine rum på en opladning, men har du et hus med større grundplan et mit (76 m2) og kører grundige rengørringer, kan det godt være at du skal genoplade undervejs.

MOVA V50 Ultra har et 6.400 mAh batteri. Det burde være nok. Når jeg har gjort stue, køkken og gang rent, er jeg nede på mellem 30-40%, og det er mindre end f.eks. Roborock Saros som havde over 50% efter samme rengøring.

Som det er lige nu, tror jeg godt at jeg kan få omkring 2 timers rengøring ud af den ved normal CleanGenius rengøring, men med Max+ og grundig gulvvask, kommer du som tidligere skrevet til at vente på en genopladning hvis du har et stort hus. Genopladningen tager et par timer, og det er godkendt.

 

Konklusion – MOVA V50 Ultra er virkelig god med enkelte forbedringspunkter

MOVA V50 Ultra er virkelig en god støvsuger, men det skal den også være til en vejledende udsalgspris på 12.690,- Det er dog ikke en pris jeg regner med forbliver så høj særlig længe, for så er der ingen grund til købe den fremfor Dreame X50 Ultra eller Saros 10 fra Roborock.

Konklusion
MOVA V50 Ultra er virkelig en god støvsuger, men det skal den også være til en vejledende udsalgspris på 12.690,- Det er dog ikke en pris jeg regner med forbliver så høj særlig længe, for så er der ingen grund til købe den fremfor Dreame X50 Ultra eller Saros 10 fra Roborock.
Plus
God sugeevene
God til dørtrin
Effektiv gulvvask
God app
Minus
Batteritid skuffer
4.5
Karakter

Det som tæller op, er den virkelige gode rengøring, den virkelige gode app og så det faktum at du har en sæbebeholder som også har plads til rensemiddel til fjernelse af dyrelugt.

Det som tæller ned er den ikke helt imponerende batteritid, så vi lander på 4,5 stjerner.

Pris og levering

MOVA V50 Ultra koster i skrivende 12.690,- vejledende hos forhandlere, hvem der sælger dem er ved udgivelse af denne anmeldelse ukendt. MOVA V50 Ultra kommer i farverne sort og hvid.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.