
Google er klar med deres nye mellem-model i deres Pixel familie af Android smartphones, og i år kommer Pixel 9a med Tensor G4-chip, forbedret hovedkamera og indbygget AI via Gemini. Vi har testet den.
Er du på jagt efter en ny Android mobil, og vil du ikke betale mere end omkring 4.300,- så læs med her. Vi har testet den nye Google Pixel 9a, der er en neddroslet Pixel 9 smartphone.
Læs her hvad vi synes.

Google Pixel 9a – Udpakning og design
Google Pixel 9a kommer i en meget lille æske, der udover telefonen indeholder et USB-C strømkabel og en SIM-pin, og det er det. Telefonen fås i fire forskellige farver: Peony (rød), Iris (lys lilla), Porcelain (beige) og Obsidian (sort), og koster fra 4.299,- med 128GB lagerplads og 5.099,- for 256GB lagerplads. Modellen vi testede var i farven Iris, og personligt ville jeg nok have foretrukket den sorte model.
Designet er nyt, og minder meget om en iPhone. Den har fået elegante kanter, der på højre side har en standby og lydstyrke knap, og i bunden har den USB-C 3.2 og SIM-skuffe med plads til ét enkelt SIM kort. Der er også mulighed for eSIM i telefonen.
På bagsiden sidder kameraet, der er næsten plant med bagsiden som i øvrigt er lavet i hård plastik. Det har en underlig lyd når du slår på det med neglene, men det er ikke noget der generer i det daglige. Under bagplades er der iøvrigt 7,5W trådløs Qi opladning.
På forsiden er der en 6,3″ Actua-skærm, som gemmer på selfie-kamera, fingeraftrykslæser og sensorer til at låse telefonen op med kameraet.
Google Pixel 9a måler 154,7 mm (højde) x 73,3 mm (bredde) x 8,9 mm (dybde) og vejer 185,9 gram. Google Pixel 9a er iøvrigt IP68 støv- og vandafvisende.
Designet er yderst elegant, og jeg er især vild med at kamerabumpet nærmest er helt væk.

Google Pixel 9a – 6.3″ Actua-skærm med op til 120hz opdateringshastighed
Google Pixel 9a kommer med en 6.3” Actua skærm (pOLED) med en opløsning på 1.080 x 2.424 pixels med 422,2 PPI. Skærmen er lidt større end forgængeren Pixel 8a, der var 6.1”.
Skærmen understøtter dynamisk hastighed på mellem 60-120Hz, og er beskyttet af Corning Gorilla Glass 3. Skærmen kan klare til til 1.800 nits (ved HDR), og peak på 2.700 nits. Den fungerer ganske fint i både mørke og klart sollys.
Skærmen er dejlig responsiv, og jeg var godt tilfreds med at bruge den i de dage jeg testede telefonen. Både video, billeder og læsning af nyheder stod flot og klart, og jeg testede med enkelte HDR videoer på YouTube og de stod flot, men ikke lige så flot som jeg har set det på dyrere mobiler fra f.eks. Samsung og OnePlus.
Men skærmen er klart godkendt, og her skal det lige tilføjes at den har nærmest samme skærm som en Google Pixel 9, som ellers koster mere.

Ydelse – Google Tensor G4 – Hurtig nok til de fleste
Google Pixel 9a kommer med Googles egen Tensor G4 chipset men kun 8GB RAM.
Med Geekbench 6 målte vi Pixel 9a til 1.690 på single-core, og 4.047 på multi-core ydelse, og på grafik (GPU) scorede telefonen 7.804.
Ydelsen er godkendt, og oven i det har Pixel 9a også Googles Titan M2-sikkerhedsprocessor. Og selvom den ikke kan sammenlignes med Snapdragons seneste Elite familie, så er det rigeligt ydelse til de fleste.
Du får Bluetooth 5.3, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6e og USB-C 3.2, så der er rigeligt med velfungerende forbindelser. Den har dog ikke WiFi 7 som sine større søskene.
Må mobilsiden får du 5G med dual SIM hvor du kan køre et fysisk og et eSIM. Du kan ikke bruge to fysiske SIM kort.
Software: Android 15 med 7 års opdateringer
Jeg er meget imponeret over Android 15. Du får en virkelig god Android oplevelse, og Google er lige nu lysår foran på AI hvis du f.eks. sammenligner med iOS. Gemini er godt implementeret i flere af de apps du bruger til dagligt, og AI funktionerne i billedbehandling fungerer også rigtigt godt.
“Magisk redigering” er god til at fjerne eller optimere indhold, og “Tilføj mig” som gør det muligt at få dig med på billedet er stadig en sjov funktion, som giver mening i det daglige.
Livetransskribering som gør at du kan føre en samtale mellem to forskellige sprog er også godt, omend det ikke har meget med AI, at gøre. Men det fungerer rigtigt godt på Android, og så er jeg stadig vild med vejrapp’en fra Google.
Gemini Live er rullet ud på dansk for nyeligt, og fungerer i de tests jeg har lavet rigtigt godt.
Og så får du hele 7 års softwareopdateringer og Pixel Drop, og det gør Pixel 9a til et virkeligt godt og langtidsholdbart køb.

Batteritid virkeligt imponerende, men langsom 7,5W trådløs opladning
Pixel 9a kommer med et 5.100 mAh batteri, og det er faktisk lidt mere batteri end der er på storebror Pixel 9 Pro XL.
Pixel 9a har en batterilevetid på over 30 timer og op til 100 timer med Extreme Battery Saver. Mens jeg testede gik jeg aldrig i seng med under 45%, så jeg er sikker på at den kan holde sin batteritid.
Men jeg er skuffet over den trådløse opladning, der kun understøtter Qi1 med 7,5W, som i min bog er lige lidt nok. På USB-C får man 23W kablet opladning. Det er heller ikke noget der imponerer, men det er godt nok for de fleste, hvis de oplader om natten.
Men batteritiden er virkeligt god, og det trækker op.

Kameraet er inden for skiven
På bagsiden får du et 48MP Quad PD Dual Pixel med Optisk billedestabilisering, og et 13 MP ultravidvinkelkamera. På forsiden får du et 13 MP selfiekamera. Google siger de har et digitalt Super Zoom på op til 8X, og ja – det er godt men jeg ville kun bruge det ude i naturen hvis det var bidende nødvendigt at se hvad mønster der er på et tag. Jeg er til gengæld godt tilfreds med det digitale zoom frem til 3-4X.
Men kameraet er godt for en mellemklasse funktion, og sammenspillet med AI funktionerne i den magiske editor er bare perfekt. Kamera appen er også rigtigt godt.
På videosiden kan du optage op til 4K med 30/60 FPS, eller 1080P med 30/60 FPS. Du kan selvfølgelig også lave både timelapse og slowmotion hvis du har lyst til det. Google har deres mørketilstand som tager gode billeder i lav lysstyrke.
Nedenfor kan man se nogle billeder og video jeg har taget med Google Pixel 9a.
Kameraet er godkendt på Pixel 9a.
Google Pixel 9aKonklusionGoogle Pixel 9a føles ikke så meget som et kompromis, da du får en imponerende batteritid, en god skærm og et godt kamera kombineret med 7 års softwareopdateringer.PlusBatteritidSkærmKamera7 års opdateringerMinusLangsom opladning4.5KarakterSe dagspris her

Konklusion – Skal du købe Google Pixel 9a?
Er du på jagt efter en mellem-pris telefon, og ikke vil kaste det vilde efter den, så synes jeg faktisk du får en bedre smartphone med Google Pixel 9a, end du gør med iPhone 16e, som også koster 1.200 kroner mere end Google Pixel 9a.
Google Pixel 9a føles ikke så meget som et kompromis, da du får en imponerende batteritid, en god skærm og et godt kamera kombineret med 7 års softwareopdateringer.
Så ja, du kan sagtens købe en Google Pixel 9a, hvis du køber telefoner og beholder dem 4-5 år.
Vi ender på 4,5 flotte stjerner, hvor det eneste der trækker ned er den langsomme opladning.
Google Pixel 9a – Pris og levering
Pixel 9a bliver tilgængelig i salg 14. april via Google Store, Telia, Telenor, Yousee og Elgiganten, og kommer i fire farver: Peony, Iris, Porcelain og Obsidian.
Prisen er:
- 128GB Lagerplads: 4.299 DKK
- 256GB Lagerplads: 5.099 DKK