Forside * Nyheder

Samsung lancerer kun Galaxy S25 Edge i Sydkorea og Kina i første omgang

- 0
De forskellige farver på Samsung S25 Ultra (foto: Samsung)

Samsung har ændret sine planer for lanceringen af Galaxy S25 Edge. Ifølge nye oplysninger bliver telefonen i første omgang kun tilgængelig i Sydkorea og Kina.

Galaxy S25 Edge blev første gang vist frem under Samsungs Unpacked-event i januar. Senere blev den også fremvist fysisk under MWC 2025. Derfor kom det som en overraskelse, da Samsung valgte at udskyde lanceringen i sidste øjeblik. Der er ingen officiel forklaring, men der spekuleres i tekniske problemer.

Leaker Max Jambor har delt et opslag fra Ice Universe på Weibo, som beskriver Samsungs ændrede lanceringsplaner. Opslaget hævder, at Galaxy S25 Edge kommer på markedet i maj – muligvis den 13. – men kun i Korea og Kina i første omgang. Det fortæller 9to5google.com

Annonce:

Samsung har tidligere givet indtryk af en global lancering. Enheden blev fremvist bredt og der har været lækager om europæiske priser. Derfor vækker den regionale begrænsning undren. Opslaget udelukker ikke en senere global lancering, men det er uklart, hvornår eller om det sker.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.