Forside * Nyheder

Norlys erstatter Telia i mobilskærmen hos mange danskere

- 2
Nu kommer Norlys i displayet (foto: Norlys)

Kunder hos Telia Danmark vil fra april begynde at se Norlys i toppen af deres mobildisplay. Ændringen sker som led i Norlys’ overtagelse af Telia Danmark.

Navneskiftet bliver rullet ud i bølger, og nogle kunder har allerede fået det nye navn vist. For at se Norlys i displayet kræver det, at telefonen er opdateret. Nye kunder vil automatisk få Norlys i displayet, når simkortet tages i brug.

Telia Danmark skifter navn til Norlys den 5. maj. Samtidig skifter 30 Telia-butikker navn, og sortimentet udvides til også at omfatte Norlys’ øvrige produkter.

Annonce:

Ingen ændring i mobilnettet

Kunderne vil fortsat benytte Telia Danmarks mobilnet. Ifølge OpenSignal er det netop blevet vurderet som det hurtigste og mest stabile i Danmark.

Telia har eksisteret i Danmark i 30 år. Senere i år vil navnet forsvinde helt fra det danske marked som følge af integrationen i Norlys.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.