Forside * Nyheder

Google lancerer videomodellen Veo 2 i Gemini

- 1

Google har nu integreret sin nye videobaserede AI-model, Veo 2, i AI-tjenesten Gemini. Brugere kan dermed skabe korte videoer i høj opløsning direkte fra en tekstbeskrivelse. Udrulningen gælder globalt – også i Danmark.

Veo 2 gør det muligt at generere otte sekunder lange videoer i 720p, baseret på korte tekst-prompts. Brugeren beskriver en scene, og modellen genererer en video i 16:9 format, klar til download i MP4.

Annonce:

Adgang til Veo 2 kræver et Gemini Advanced-abonnement. Brugeren åbner Gemini, vælger Veo 2 i menuen og skriver sin ønskede videobeskrivelse. Modellen skaber derefter videoen automatisk.

AI-vandmærkning på alle videoer

Alle videoer produceret med Veo 2 bliver mærket med SynthID, et digitalt vandmærke, som indikerer, at indholdet er skabt med AI. Dette gælder hver enkelt frame i videoen.

Ifølge Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark, er Veo 2 et nyt værktøj, der giver brugere mulighed for hurtigt at skabe visuelle ideer og korte fortællinger til blandt andet præsentationer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.