DR fylder 100 år – en rejse gennem lyd, billede og danskernes fælles fortælling
Den 1. april 2025 markerer en særlig milepæl i dansk mediehistorie: Danmarks Radio fylder 100 år. Det, der begyndte som et eksperiment med radioudsendelser i 1925, er i dag en af Danmarks mest centrale kultur- og medieinstitutioner. I løbet af et århundrede har DR fulgt med, formet og til tider skubbet til udviklingen i det danske samfund – og står i dag som både et spejl og en medskaber af vores fælles fortælling.
Begyndelsen: Radioens barndom
DR – dengang kendt som Radioordningen – blev grundlagt i en tid, hvor radio var en ny og revolutionerende teknologi. I 1925 gik den første officielle danske radioudsendelse i luften, og med det begyndte en ny æra, hvor danskerne kunne samles om en fælles stemme i æteren. I starten var det mest musik, oplæsning og nyheder, men hurtigt blev det klart, at radioen kunne meget mere: den kunne samle, informere, danne – og underholde.
Fjernsynet kommer til
Med 1950’ernes teknologiske fremskridt kom fjernsynet ind i de danske hjem, og DR var klar. I 1951 blev det første danske tv-program sendt, og i de følgende årtier blev DR-TV en vigtig del af danskernes hverdag. Programmer som Matador, OBS, Borgen og X Factor blev samtaleemner på tværs af generationer. DR’s børne- og ungdomsindhold – fra Kaj og Andrea til Ultra Nyt – har i årtier formet opvæksten for millioner af danskere.
Under krige og kriser
DR har også spillet en afgørende rolle i alvorlige stunder. Under besættelsen i 1940’erne blev radioen et vigtigt redskab for modstandsbevægelsen, og i moderne tid har DR været den platform, danskerne vendte sig mod under kriser som terrorangreb, coronapandemien og politiske jordskælv. DR har været dér, når vi havde brug for information, perspektiv – og trøst.
Kritik og forandring
Men DR’s historie er ikke kun præget af hyldest. Som licensfinansieret (nu skattebetalt) public service-medie har DR løbende stået i krydsfeltet mellem politik, økonomi og samfundsforventninger. Kritikken har blandt andet gået på, om DR fylder for meget, om det er for dyrt, og om det rammer balancen mellem elite og bredde, niche og folkedyb.
Særligt i de seneste år har DR skullet finde sin plads i et landskab, hvor streamingtjenester, sociale medier og internationalt indhold dominerer. Det har krævet omstillinger, nedskæringer og digitalt fokus. DR er i dag langt mere end radio og tv – det er en platform, der producerer podcasts, nyhedsapps, undervisningstilbud og indhold til YouTube og TikTok. Men grundidéen er stadig den samme: at give danskerne noget, de ikke vidste, de havde brug for.
En rolle i det moderne Danmark
I 2025 er DR ikke kun en medieproducent – det er også et anker for dansk sprog, kultur og demokrati. Gennem P1’s samfundsdebatter, DR2’s dokumentarer, DR Nyheders døgndækning, og DR Koncerthusets musikalske udsyn spiller DR en unik rolle i at samle, nuancere og udfordre. Det handler ikke kun om at fortælle historier, men om at stille spørgsmål, skabe fællesskab og værne om en offentlighed, hvor alle har adgang – uanset alder, baggrund og geografisk placering.
Hvad nu?
Spørgsmålet er, hvordan DR forbliver relevant i de næste 100 år. Unge forbrugere ser ikke flow-tv, men klikker sig frem på mobilen. Kunstig intelligens, algoritmer og internationale mediegiganter ændrer alt fra formater til forretningsmodeller. Men måske er netop dét DR’s nye chance: at stå som et modspil til det hurtige og overfladiske – og fortsætte med at være det sted, hvor indhold er lavet med omtanke og udsyn.
