Computer-historie: Microsofts og Intels skæbner var sammentømret fra starten, da barndomsvennerne Paul Allen og Bill Gates begyndte at lave software, der kunne køre på Intel 8080-chippen.
Den 4. april 1975 stiftede Bill Gates og Paul Allen firmaet Micro-Soft. Det var de ligesom nødt til. De havde nemlig lovet firmaet MITS (Micro Instrumentation and Telemetry Systems) at levere en version af programmeringssproget BASIC til MITS’ nye computer, der hed Altair 8800.
I den forbindelse var de to entreprenante unge mænd på hhv. 20 og 22 år naturligvis nødt til at have en registreret virksomhed, de kunne fakturere fra og klare alt det juridiske. Mange har glemt, at virksomheden faktisk blev startet i Albuquerque i New Mexico, og ikke i Redmond i staten Washington, hvor Microsoft nu ligger. MITS var baseret i Albuquerque, så det var Micro-Soft også indtil 1979.
Navnet Micro-Soft, med bindestreg, er omtrent det mest åbenlyse navn, Allen og Gates’ virksomhed kunne få. Firmaet skulle som bekendt oprindeligt lave software til Altair 8800, der af nogle omtales som den første micro-computer. Micro-Soft skulle altså supplere MICRO-computere med SOFT-ware.
I vore dage har micro-computerbegrebet mistet sin betydning, men det opstod i 1970’erne, fordi computere dengang var noget, der fyldte hele lokaler. I slutningen af 1960’erne finansierede det amerikanske forsvarsministeriums forskningsfond DARPA udviklingen af de såkaldte mini-computere, der ”kun” var på størrelse med et køleskab.
Fødselshjælper til x86
Efterhånden, som microprocessorer blev bedre, mindre, og faldt i pris, blev det muligt at bygge endnu mindre computere, der nok ikke kunne hamle op med mini-computere og mainframes i computerkraft, men kunne bruges til mere personlige gøremål. Og det er sådan, vi ender med Altair 8800, der blev annonceret sidst 1974.
Men det er ikke uden betydning, at Micro-Soft netop begyndte med Altair 8800. Altair’en var nemlig baseret på en ny, billig chip fra et firma, der kun syv år tidligere udsprang fra Fairchild Semiconductor, hvor microchippen, som vi kender den i dag, blev opfundet.
Det firma var Intel og chippen var Intel 8080, en videreudvikling af Intels 8008-chip fra 1972. Intel 8080 blev lanceret i 1974 som en billig chip, der kunne drive kasseapparater, lommeregnere og den slags. Sammen med Motorolas 6800-chip lanceret samme år, endte Intel 8080 i stedet med at blive grundlaget for den personlige computer revolution. Dens efterfølger, Intel 8086 fra 1978, er grunden til at de fleste computere i årtier var baseret på Intels x86-teknologi.
CP/M
Med andre ord var det tætte bånd mellem Microsoft og Intel slået fast fra starten. Der var dog også andre, der lavede software til Intels nye, populære chips. Allerede i 1974 havde Gary Kildall skabt et af de første, diskbaserede operativsystemer til Intel 8080, CP/M. Både Intel-chippen og en endnu billigere klon af den, Z80 fra Zilog, blev mere og mere udbredte – så behovet for software voksede naturligvis også.
Ved indgangen til 1980’erne var diskbaserede styresystemer det nye sort, og CP/M var det første af slagsen, der for alvor bragede igennem på de Intel-baserede platforme. Da Intel annoncerede 8086-chippen i 1978 og satte den til salg i 1979, begyndte Gary Kildalls firma, Digital Research, Inc., at udvikle en version af CP/M til den nye chip.
Samme år flyttede Microsoft til Seattle-området, hvor Allen og Gates var vokset op, og havde startet deres venskab som teenagere. Flytningen var især motiveret af, hvor svært det var at finde programmører i Albuquerque. Efter flytningen ville Microsoft begynde at lave styresystemer, hvilket i første omgang resulterede i en version af Unix, der hed Xenix.
I samme periode besluttede IBM, at selskabet at have domineret mainframe-markedet nu ville ind og konkurrere med datidens personlige computere såsom Commodore PET, Apple II og TRS-80, der alle tre blev lanceret i 1977. Eftersom CP/M var dominerende på markedet, kontaktede IBM først Kildalls firma for at få en version af CP/M til IBMs kommende Intel 8086-baserede computer.
Overhalet indenom
Men Kildall og Digital Research, Inc. var bagud med udviklingen af 8086-udgaven, ikke mindst fordi efterspørgslen på CP/M til andre chips var så stor. Et andet firma, Seattle Computer Products (SCP), endte med at komme først med en CP/M-klon, der kunne køre på 8086. De kaldte den for 86-DOS, altså end forkortelse af ”8086 Disk Operating System”
Microsoft var naturligvis også interesserede i at blive involveret i IBMs nye satsning på en eller anden måde, og under sine samtaler med den store gigant, nævnte Bill Gates den 8086-version af CP/M, som hans Seattle-naboer havde lavet. Det var IBM meget interesserede i.
Det endte med, at Microsoft først købte en licens, og siden alle rettighederne til 86-DOS, der hurtigt blev omdøbt til MS-DOS. IBM valgte MS-DOS som det operativsystem (under navnet PC-DOS), der fulgte med firmaets Personal Computer, lanceret i 1981. PC’en udgjorde den platform, som dominerede det globale PC-marked i fire årtier, indtil ARM-arkitekturen begyndte at give den skarp konkurrence her i 2020’erne.
Windows og Word
Efter Steve Jobs’ berømte besøg hos Xerox PARC i 1979, hvor han så den grafiske brugerflade udviklet til firmaets Alto-maskine, gik Apple i gang med at udvikle et mere brugervenligt interface til computere baseret på Alto’ens skrivebords-metafor. Xerox lancerede Star-computeren i 1981, der også havde en grafisk brugerflade med skrivebord, og i januar 1983 kom Apple så med Lisa, baseret på Apples udgave af Xerox’ koncept.
Efter Bill Gates havde set et lignende koncept fra Visicorp, Visi On, på COMDEX-messen i 1982, gik Microsoft også i gang med sådan en brugerflade, og viste en tidlige version frem sent i 1983. Det var dog først i november 1985, at Windows 1.0 så dagens lys som en nemmere måde at bruge en computer på. Og eftersom Microsofts produkter virkede på både IBMs PC’er og de mange kloner af dem, blev det hurtigt en succes.
Xerox PARC havde også udviklet tekstbehandleren Bravo til Alto-maskinen. Af samme grund blev to PARC-ansatte hyret af Microsoft til at udvikle en tekstbehandler til MS-DOS. Den første udgave af Word blev lanceret i 1983, og blev blandt andet markedsført som en disk, der fulgte med magasinet PC World. Det startede en tradition, der varede et godt stykke ind i det nye årtusinde.
Stifterne er ude
Resten er en historie, de fleste kender.
I dag er både Paul Allen og Bill Gates ude af Microsoft. Paul Allen trak sig allerede fra det daglige arbejde i 1983 efter en kræftdiagnose, men fortsatte som bestyrelsesmedlem indtil år 2000. Udenfor Microsoft helligede Allen sig sportens og forskningens verdener. Han ejede NFL-holdet Seattle Seahawks, basketball-holdet Portland Trail Blazers og var delejer af fodboldholdet Seattle Sounders.
Han startede forskningscentre med fokus på hjerne- og celleforskning samt AI. Han startede også et privat rumudforskningsfirma, men i 2009 vendte kræften tilbage. Allen døde i 2018 i en alder af 65 år.
Bill Gates blev udnævnt til at være verdens rigeste mand af Forbes Magazine 13 år i træk mellem 1995 og 2007 – og fem gange yderligere i de efterfølgende ti år. I 2000 meddelte Bill Gates, at han ville stoppe som CEO for Microsoft og at Steve Ballmer ville tage over. I stedet blev Bill Gates software-chefarkitekt, en rolle han også forlod i 2008.
I 2014 trådte Gates også af fra sin bestyrelses-formandspost hos Microsoft og helligede sig en rådgiver-stilling for Satya Nadella, der netop var blev udnævnt som CEO. Gates forlod bestyrelsen helt i 2020.
Siden hans aftrædelse fra CEO-posten i 2000 har Gates i stigende grad helliget sig godgørende arbejde via Bill & Melinda Gates Foundation. Denne er nu verdens største, private organisation af sin art og har haft enorm positiv indflydelse på millioner af menneskers liv verden over.
