
Nu kan ‘Find enhed’ fra Google også bruges til at finde venner og familie
Google har for opdateret deres “Find enhed”-app med en ny funktion, der gør det muligt at dele og se placeringen af venner og familie. Denne funktion tilføjer en “Personer-fane i appen, hvor brugere kan dele deres egen placering og se placeringen af deres kontakter, der har delt deres placering med dem.
Den opdaterede app præsenterer nu en delt skærmvisning med et kort øverst og en liste over enheder nederst. Under “Personer”-fanen kan brugere filtrere mellem “Delt med dig” og “Du deler med” for at få et overblik over, hvem der deler placeringer. Derudover kan man vælge varigheden af placeringens deling, med valg mellem “1 time”, “Kun i dag”, “Indtil du deaktiverer denne indstilling” og “Tilpasset varighed”.
Denne funktion minder om Apples “Find”-app og integrerer placeringstjenester direkte i “Find enhed”-appen, hvilket gør det nemmere for Android-brugere at holde styr på både enheder og kontakter fra én central placering.
For at benytte denne nye funktion skal man opdatere “Find enhed”-app til den nyeste version, som nu er tilgængelig i Google Play Butik. Funktionen find personer er p.t. i betatest.