
AV-Connection fejrer 25 år med passion for Hi-Fi og AV-udstyr
For 25 år siden blev en vision til virkelighed i et lille lokale i Sønderborg. Ronni Søby grundlagde Danmarks første webshop for specialfremstillede kabler, og dermed blev AV-Connection født. Fra de spæde dage med internethandel til i dag at være en af landets markante forhandlere af Hi-Fi, hjemmebiografudstyr og AV-tilbehør.
En pioner i internethandel
Da AV-Connection så dagens lys, var det stadig nyt at handle AV-udstyr online. Tillid var afgørende, og derfor var det en milepæl, da virksomheden i 2004 blev blandt de første til at opnå e-mærkets certificering.
Med en voksende passion for Hi-Fi og hjemmebiografer blev sortimentet udvidet, og i 2007 åbnede den første fysiske butik i Sønderborg. Succesen fortsatte med en stor butik i Odense i 2009, hvor kvalitetslyd og -billede kom i centrum.


Kundeservice i hjertet af forretningen
Mens mange virksomheder i dag automatiserer kundeservice, har AV-Connection valgt en anden vej. Personlig rådgivning og kundekontakt har altid været en hjørnesten i virksomheden. Hver kunde skal føle sig værdsat og vejledt af eksperter, som deler deres passion for lyd- og billedoplevelser.
De takker for 25 fantastiske år
AV-Connection sender en stor tak til kunder og samarbejdspartnere, der har været med på rejsen. Den løbende opbakning har været afgørende for succesen, og engagementet fra loyale kunder og leverandører har gjort det muligt at vækste og forblive en af de mest pålidelige aktører på markedet.


Jubilæumsfejring med kundeaftener og eksklusive tilbud
I anledningen af 25-års jubilæet inviterer AV-Connection kunder og Hi-Fi-entusiaster til en række eksklusive kundeaftener, hvor passionen for lyd og teknologi er i fokus:
System Audio – Trådløse højttalere i verdensklasse
9. april, Odense
10. april, Sønderborg
Rega – Pladespiller-magi med nye pickups
22. april, Odense
24. april, Sønderborg
Audiovector – Dansk håndværk i højeste kvalitet
7. maj, Odense
8. maj, Sønderborg
Hele april bliver ifølge forhandleren én stor tilbudsfest, med eksklusive rabatter på udvalgte produkter.
Find vej
AV-Connection Odense
Dalumvej 18, 5250 Odense SV (find vej)
AV-Connection Sønderborg
Kærvej 71b, 6400 Sønderborg (find vej)