Er du en VLOG’er, kommende SoMe stjerne eller vil du bare gerne lave god video og billeder med din Smartphone, så læs med her. Vi har testet DJI Osmo Mobile 7P.
DJI har netop frigivet den DJI Osmo Mobile 7P, der kort fortalt er en gimbal. En gimbal er en stabilisator, der bruges til at holde et kamera eller en smartphone stabil, mens du filmer eller tager billeder. Den fungerer ved hjælp af motorer og sensorer, der kompenserer for rystelser og bevægelser, så optagelserne bliver glatte og professionelle, selv hvis du bevæger dig.
Det lyder som noget de færreste har brug for, nu hvor de fleste smartphones har digital – og optisk billedestabilisering, men det som gør DJI Osmo Mobile 7P smart er at den oven i også kan følge mennesker og dyr, så hvis du gerne vil prøve at lege med video og ikke lige har råd til en fotograf til at hjælpe dig, så kan du med DJI Osmo Mobile 7P selv optage og producere video i en god kvalitet med din smartphone.
DJI har også udgivet DJI Osmo Mobile 7, der er en billigere version med færre funktioner, men vi har valgt at fokusere på den lidt dyrere DJI Osmo Mobile 7P, og her er hvad vi synes.

Udpakning og installation
Den nye DJI Osmo Mobile 7P leveres i en meget lille pakke, der udover gimbal indeholder en magnetisk stål-klemme til smartphonen, to USB-C kabler, en opbevaringspose og et nyt og smart multifunktionelt modul som jeg vender tilbage til senere i testen. Den kommer i farven sort sort, mens den billigere 7 er i lysegrå.

Jeg er vild med at DJI har vedlagt en opbevaringspose, som de også havde på DJI Mic Mini som vi testede sidste år. Det gør det let at have DJI Osmo Mobile 7P med i tasken uden alle de mange dele ligger og roder undt.
Den medfølgende telefonklemme fastgøres til gimbal’en ved hjælp af meget stærke magneter, og de er ret kraftige så de holder godt fast. DJI har et MagSafe modul man kan købe ved siden af, men lige nu understøtter det ikke det multifunktionelle modul, så det skal man nok vente med at købe indtil det gør.
På DJI Osmo Mobile 7P Gimbal’en finder man hele 5 knapper, 1 dial og et joystick, som gør at man lige skal bruge lidt tid på at forstå hvordan man bruger de forskellige knapper, dials og joystick. Man kan zoome, skifte vinkel, fokusere, starte og stoppe optagelser meget mere. Der er ikke den funktion du ikke kan betjene via de mange knapper, og du kan både trykke 1, 2 og hele 3 gange for forskellige funktioner.
En af fordelene ved DJI Osmo Mobile 7P er at den har en indbygget “Selfie-Stick”, som gør at du kan øge afstanden mellem dig selv og kameraet på din smart phone. Det gør at du lettere kan lave en god video mens du bevæge dig. I bunden af DJI Osmo Mobile 7P er der en tripod du kan trække ud, så den kan stå på en flade, og står den ikke højt nok, er der også et beslag, der gør du kan montere DJI Osmo Mobile 7P på en endnu højere tripod. Det er virkeligt godt tænkt.
For at sætte DJI Osmo Mobile 7P op skal man hente DJI’s Mimo-app, og den bruger bluetooth til at forbinde gimbal og smartphone, og også den vender vi tilbage til senere i testen.
Installationen er ganske let, og tager 5-10 minutter. Det som tager længst tid er den meget omfattende video- og billedegennemgang DJI giver en af de mange funktioner der er på Gimbal’en.
DJI’s Mimo-app – Let at bruge og absolut nødvendig for at forstå betjeningen
Som skrevet tidligere, så gennemføres opsætningen af en Osmo Mobile-gimbal via DJI’s Mimo-app efter parring med din telefon via Bluetooth. Appen er blevet opdateret med forbedringer til ejere af de nyeste gimbals. For eksempel inkluderer den ActiveTrack 7.0 – den nyeste version af virksomhedens objektsporingsteknologi. Funktionen kan nu registrere flere motiver i billedet, hvilket gør det muligt for brugere at skifte fokus mellem forkellige objekter med blot et enkelt tryk.
Det er også i app’en at man kan lære om de mange forskellige fagter man kan bruge, hvis man bruger DJI Mimo-app’ens kamera app. Du kan bruge fagter til:
- Vis din håndflade for at starte eller stoppe tracking.
- Lave et „V‟-tegn for at tage et billede eller starte/stoppe videooptagelse.
- Lave en „Double L‟-bevægelse med begge hænder for at justere motivets indramning.
Igen det er funktioner der tager noget tid at perfektionere, men er man alene, så er det godt at alt er beskrevet i app’en.
App’en giver også adgang til firmware opdatering af DJI Osmo Mobile 7P.

Et genialt multifunktionelt modul – Derfor skal du købe Osmo Mobile 7P
En af de mest imponerende funktioner ved DJI Osmo Mobile 7P er det lille multifunktionelle modul, som følger med gimbal’en. Dette lille modul kan magnetisk fastgøres til telefonklemmen og udvider produktets funktionalitet betydeligt.
Modulet kommer med sin egen tracking-sensor, hvilket betyder, at du ikke længere behøver at bruge DJI-appen for at drage fordel af virksomhedens objektsporingsteknologi. Sensoren kan identificere motiver og styre gimbal’ens bevægelser uanset, hvilken kameraapp du anvender på din telefon. Det vil sige at du kan bruge lige præcis den app du har det bedst med at bruge, og jeg har testet det med både Android og iOS kamera apps og det virkede perfekt.
VIDEO: Active Track 7 på DJI Osmo Mobile 7P
Modulet har også en indbygget LED spot, hvor du kan justere både lysstyrke og farvetemperatur. Spottets styrke kan styres direkte fra gimbal’en.
Har du DJI Mic Mini, kan du også forbinde hele to mikrofoner direkte til DJI Osmo Mobile 7P via et USB-C kabel mellem modulet og din smartphone. Det gør at du får endnu bedre lyd, og for mig er det endnu en grund til at vælge DJI Osmo Mobile 7P og ikke den billigere 7.
Active Track 7 fungerer rigtigt godt, og er den virkelige stjerne på DJI Osmo Mobile 7P.

Selve gimbal delen fungerer bare – Den bedste jeg har prøvet til smart phones
DJI Osmo Mobile 7P er primært en gimbal, som skal sikre at dine billeder står knivskarpt uden rysten når du bevæger dig rundt, og den opgave løser den med højeste karakter.
Oven i det har DJI Osmo Mobile 7P hele 10 timers batteritid, og kan genoplades med USB-C kabel. Så du har masser af tid, når du har pakket den ned til en tur ude i naturen. Og jeg kunne sagtens se mig selv bruge den til brug når jeg producerer videoer til recordere.dk.
Konklusion – Den perfekte løsning til folk der gerne vil producere video der ser professionelt ud
DJI Osmo Mobile 7P er en genial gimbal til alle der kunne tænke sig at producere video til sociale medier eller bare private film af begivenheder.
Og til 1.299,- for du rigtigt meget for pengene, hvis du er på jagt efter en gimbal til at skabe dit eget indhold.

Vi ender på 4,5 flotte og velfortjente stjerner.
Hvis du ikke har brug for det multifunktionelt modul og selfie-stick funktionalitet, så kan du nøjes med DJI Osmo Mobile 7, som koster 799,-, men tror mig når jeg siger at det vil være de dummeste penge du har sparet nogensinde.