
Når man bruger YouSee tv-streaming, er der nogle regler for, hvor mange enheder der kan streame indhold samtidig – både i og uden for jeres husstand. Her er et overblik.
Per 1. april 2025 gælder nye regler for tv-streaming fra YouSee. Det nye er at der kommer begrænsninger på hvor mange der kan se med udenfor husstanden.
Vi har samlet et overblik over de nye regler for brug af YouSee Play og anden tv-streaming fra landets største tv-distributør.
Streaming hjemme og ude
- Uden for hjemmet: Der kan streames på 1 enhed ad gangen.
- I hjemmet: Der kan streames på op til 5 enheder samtidig, inklusiv 1 enhed uden for hjemmet.
Nogle indholdsudbydere kan dog have specifikke begrænsninger på antallet af samtidige streams. Så man ikke nødvendigvis se det samme indhold på alle streams samtidig.
Hvad er en husstand / et hjem?
En husstand (et hjem) består af de enheder, der er tilsluttet internettet i jeres primære hjem – det sted, hvor I oftest ser YouSee Play.
Den primære husstand kan vælges på de fleste enheder, der understøtter YouSee Play. Der kan dog ikke vælges et andet hjem fra smartphone, tablet eller browser.
Alle enheder, der bruger jeres YouSee-konto på samme internetforbindelse, bliver automatisk en del af jeres husstand – jeres hjem.
Sådan vælger I den primære husstand
Man kan vælge eller ændre den primære husstand – det primære hjem – via følgende enheder:
- YouSee Tv-boks
- YouSee Streamer
- YouSee Audio
- YouSee Play på Smart TV
- YouSee Play på Apple TV
- YouSee Play på Android TV
Så længe enheden er forbundet til jeres internetforbindelse, kan den registreres som en del af husstanden.

Vil I skifte husstand/hjem?
Hvis man opholder sig et andet sted i en længere periode, f.eks. i sommerhus eller på camping, kan man skifte den primære husstand dertil. Så kan de op til 5 samtidige streams bruges dér i stedet for derhjemme.
Det er dog kun muligt at skifte husstand/hjem én gang om ugen.
Sådan registrerer YouSee enheder tilhørende husstanden
YouSee bruger følgende oplysninger til at identificere jeres husstand/hjem:
- IP-adresse
- Enhedens ID
- Aktivitet på den tilknyttede YouSee-konto
Hvad hvis der ikke er valgt en primær husstand?
Hvis man ikke vælger en primær husstand selv, tildeler YouSee automatisk en baseret på jeres oplysninger. Man kan dog altid ændre den fra en af de enheder, der understøtter funktionen.
Hvis man kun ser YouSee Play på mobil, tablet eller pc
Hvis man udelukkende streamer på mobil, tablet eller pc, kan man ikke vælge en primær husstand.
Hvad betyder jeres internetforbindelse?
Den aktuelle husstand registreres via jeres kablede eller trådløse (Wi-Fi) internetforbindelse. Har I flere netværk i hjemmet, kan kun ét af dem registreres som jeres YouSee husstand.
Bruges en anden internetudbyder end YouSee eller skifter forbindelsen IP-adresse, kan det kræve, at man går ind og vælger en ny primær husstand.
YouSee anbefaler, at har man flere internetforbindelser til rådighed, så vælges den enhed og internetforbindelse, som oftest bruges til at streame via YouSee.
Kilde: YouSee