Forside * Nyheder

Ny streamingtjeneste vil samle dansk kampsport ét sted

- 0
MMA kæmper. Foto: pixabay.com (AI-genereret)

En ny digital platform, Fightsport.dk, skal samle og styrke visningen af dansk kampsport på tværs af discipliner.

Danmarks største kampsportsforbund og professionelle arrangører går nu sammen om at lancere en fælles streamingtjeneste, der skal bringe dansk kampsport ud til et bredere publikum og sætte sporten på verdenskortet. Platformen vil sikre distribution af både amatør-, elite- og professionelle stævner, mesterskaber og events fra hele landet.

En samlet indsats for dansk kampsport

Det nye initiativ skal skabe et stærkt fællesskab af dedikerede udøvere og fans. Fightsport.dk vil fungere som en kommerciel platform, der understøtter sporten gennem strategiske distributionsaftaler, sponsorater og målrettet kommunikation.

Annonce:

I en tid, hvor opmærksomhed er en knap ressource, bliver det stadig vigtigere at samle kræfterne. Amatørsporten og de nationale forbund står over for stigende krav til egenfinansiering, samtidig med at synligheden i medierne udfordres. Derfor er der et voksende behov for at samarbejde med professionelle aktører, hvor fælles ressourcer kan skabe nye muligheder for vækst og eksponering.

For at sikre en stærkere fremtid for dansk kampsport på tværs af discipliner skal der etableres en fælles sponsor- og medieplatform. Dette vil skabe større synlighed, gøre sporten mere tilgængelig og styrke dens tilstedeværelse i den digitale tidsalder. En samlet platform vil ikke blot gavne udøverne og publikum, men også åbne op for attraktive kommercielle partnerskaber, der kan bidrage til sportens udvikling.

Streaming af kampsport fra hele Danmark

Fightsport.dk vil fra begyndelsen tilbyde streaming af både amatør-, elite- og professionelle events. Indholdet vil omfatte boksning og MMA (Mixed Martial Arts), men platformen har ambitioner om at udvide med flere forbund i fremtiden.

Tjenesten vil fungere via en abonnementsmodel, hvor brugerne betaler et årligt beløb for adgang til eksklusive kampsportsevents fra hele Danmark. Via deres hjemmeside er der også mulighed for at købe billetter til fysiske pladser ude på de enkelte events.

Fightsport.dk har ikke åbnet streamingtjenesten endnu. Der er ikke oplyst noget om priser eller tilgængelighed (som apps).

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.