Forside * Nyheder

WiZ lancerer smart kontaktsensor til hjemmet

-

WiZ udvider nu sin portefølje med en ny kontaktsensor.

Den nye WiZ Contact Sensor er designet til overvågning af døre og vinduer og øger sikkerheden i det intelligente hjem.

Annonce:

Sættet består af to selvklæbende dele, registrerer, når døre eller vinduer åbnes. Så snart kontakten afbrydes, sendes en push-meddelelse til WiZ-appen, hvilket giver brugerne fuld kontrol og overblik – uanset om de er hjemme eller væk.

Sensoren kan desuden integreres med WiZ-belysningen og aktivere en lysalarm ved uønsket aktivitet. I hverdagen kan sensoren også tænde lyset automatisk, når en dør åbnes, hvilket giver både komfort og sikkerhed.

Skræddersyede overvågningsrutiner

WiZ Contact Sensor giver mulighed for at oprette individuelle overvågningsrutiner. For eksempel kan sensoren indstilles til kun at være aktiv, når ingen er hjemme. I WiZ-appen kan man desuden holde øje med batteriniveauet og gennemgå aktiveringshistorikken for de sidste ti dage.

Udvidet sikkerhed med SpaceSense

WiZ’s patenterede SpaceSense-teknologi forvandler WiZ-lamper og -pærer til bevægelsessensorer. Ved at placere to lamper mindst 1,5 meter fra hinanden kan hjemmets wi-fi-signal bruges til at registrere bevægelser i rummet. Denne funktion tilføjer et ekstra lag af sikkerhed mod ubudne gæster og giver tryghed i hverdagen.

PS. Selvom WiZ er den del af Signify, dem med Philips Hue, så er WiZ-produkterne baseret på WiFi og ikke kompatible med Hue og IKEA Trådfri, som begge er baseret på ZigBee.

Pris og tilgængelighed

WiZ Contact Sensor bliver tilgængelig i januar og kommer i to pakkestørrelser:

  • WiZ Contact Sensor Single-Pack: 189 kr
  • WiZ Contact Sensor Double-Pack: 339 kr

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.