En af tidens populære tv-serier er ikke tilgængeligt på DRTV efter at et af programmerne undlader at nævne fakta
Det seneste boligprogram på DR, Røverkøb i provinsen, et strøget ind i top-10 på de officielle seertal over programmer i dansk tv. I sidste uge havde program ét 895.000 seere samlet på tv og streaming, hvilket rakte til en 6. plads på ugens top-20. Med forventet forsat popularitet på streaming, er programmet nok tæt på en million seere.
Men nu er programserien taget af sendefladen, efter der er blevet påpeget en fejl af det kunsterpar som deltog i afsnit 6 af serien, og da hele serien lå tilgængelig på DRTV er den blevet afpubliceret, mens DR undersøger om der måtte være problemer med de øvrige afsnit.
Fejlen her handler om fakta, at en oplysning er udeladt. I ‘Røverkøb i provinsen’ jagter par deres nye drømmehus, og får vist 3 forskellige bud på deres nye bolig, og vælger de et af dem er der håndværker hjælp at hente til ombygning og forbedring.
I afsnit 6 får parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv vist 3 boliger på Langeland, og ender med at købe et gult byhus i Rudkøbing. Problemet er blot at DR undlader at fortælle, at på det tidspunkt hvor tv-programmer blev optaget, der havde parret allerede en købsaftale på netop det hus i hånden. Men de spillede med på programmets præmis at de skulle se 3 boliger.
De havde dog fået lovning på at programmet på en eller anden måde ville tage højde for situationen, men i stedet lod produktionen bag programmet det se ud som om de havde valgt de 3 boliger inklusiv det som parret lige havde fundet selv.
“Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var”, fortæller det medvirkende par til Avisen Danmark
Miseren har fået DR midlertidigt til at fjerne alle 6 afsnit fra DRTV og skriver på deres hjemmeside:
“Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 af ’Røverkøb i provinsen – En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang.
Formålet med serien er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed.”