Marketing-bombardementet på verdens største teknologi-branchemesse er nogle gange så absurd, at det er morsomt.
Marketing-sprog er i forvejen en kategori helt for sig selv. Men nogle gange kan tech-firmaer blive så forelsket i deres egne marketing-koncepter, at det ender i fuldkomne absurditeter.
Når man så oven i dette lægger, at der kan være lidt af en sprogbarriere til stede, når techproducenter fra den ganske verden kommer til Las Vegas, så kan man som dansker godt gå og smågrine lidt af forskellige forsøg på at fange folks opmærksomhed på CES-messen. Her er nogle eksempler.
Kærlig, venlig og virkelig glad teknologi
Lad os nu lige blive enige om én ting: Hvis teknologi kan tillægges menneskelige egenskaber, er det udelukkende i vores hoveder. Indtil et eller andet AI-firma finder ud af at skabe en AGI med fuld, menneskelignende selvbevidsthed, er teknologi kun så kærlig, venlig, og glad som vi selv vælger at opfatte den som.
Men alligevel prøver LG for eksempel at overbevise os om, at AI i deres sprogbrug står for ”Affectionate Intelligens” – kærlig intelligens. Det er naturligvis noget nonsens. Det ligger i selv ordet ”affectionate”, at der er tale om et følelsesudtryk, og det kan maskiner trods alt ikke endnu.
På samme måde må man klø sig lidt i hovedbunden over, hvad hulen Thomson mener med ”venlig” teknologi. Hvis det havde været ”høflig” eller ”bruger-venlig” teknologi, kunne det måske forstås. Men bare “venlig”? Betyder det, at Thomsons teknologier kommer forbi med en sixpack for at se fodbold en af dagene?
Endelig er der det her firma fra teknologi-mekkaet Shenzhen i Kina, der helt tydeligvis laver jubelglade teknologier.
Når man kigger lidt nærmere på sagen handler det dog om at de vil gå så langt, de kan for at gøre kunderne ”Really Happy”, men i firmanavnet er det altså teknologien, der fremstilles som værende i overordentligt godt humør.
AI-ævl
Marketings-pladderstrømmen er ikke overraskende gået rimelig meget over gevind på CES i år, når det gælder AI. Alle skal helst lave et eller andet med AI, ligesom alle skulle lave noget i Metaverset for 3-4 år siden.
Der er dog nogle firmaer, der synes at have misforstået noget omkring, hvordan AI (og virkeligheden) virker. For eksempel annoncerer firmaet herunder med at de kan lave en ”real avatar”. Er hele pointen med en avatar ikke, at det er en repræsentation af dig selv og derfor netop ikke er ægte?
Det samme problem har det her firma, der har valgt at kalde sin produktserie for ”Mind”, sådan at der blandt andet er et produkt, der hedder ”Mind-Link”.
Og nej, de laver ikke super-avancerede kunstige intelligenser, men derimod AV-hardware…
(Video: Rec.dk)
Den AI-skabte personlighed i videoen ovenfor kan man tale med i real-tid på et hav af forskellige sprog, siger producenten bag. Men hvad anser du for at være real-tid?
Ifølge firmaet bag den snakkesaglige AI-karakter, Perso.AI, er et svar efter halvandet sekund det samme som real-tid.
Prøv engang at føre en samtale med en person, hvor du venter halvandet sekund med at svare hver gang, du skal sige noget. Det kunne godt være, det er en klog praksis, men det virker altså kunstigt og urealistisk.
Når det gælder AI og robotter, skal vi også huske at nævnedenne børne-”venlige” robot fra TCL.
(Video: Rec.dk)
Den hedder AIME (altså ”AI-me”, hvilket udtales ligesom ”Amy”). Den ser såmænd nuttet nok ud, når man bare kigger på den og interagerer med den. Men det bliver straks mere creepy, når man ser TCLs video i baggrunden, der forklarer at den lille dreng David er ven med AIME fordi ”Det her hvad vi kalder kærlighed. Og det her er hvad vi kalder AI. Her er AIME. AIME elsker. Menneske elsker. Vi er alle sammen voksne.” Okay, så.
(Video: Rec.dk)
Hvad hulen betyder det?
Der er naturligvis også firmanavne, der bare virker helt absurde. Hvad laver firmaet TimeKettle for eksempel? Hvis man skulle være lidt opfindsom ville det være noget med en ”tidskedel”, der kan automatisere processer og dermed koge deres tidsforbrug ned. Eller også er det helt simpelt en elkedel med forskellige tidsindstillinger.
Men TimeKettle laver ingen af delene. TimeKettle er…en AI-oversætter-enhed?
Et andet lettere absurd navn på et firma er det nedenstående, der helt tydeligvis burde være meget optagede af at beskytte frugt og grønt fra et eller andet (de laver også noget til navnet helt urelateret teknologi).
Men måske kan de så slå sig sammen med firmaet herunder. ”Relish” har en dobbelt betydning på engelsk og kan både betyde madtilbehør á la ketchup eller salsa…eller det kan betyde stor nydelse. I begge tilfælde er det vel et lidt mærkeligt navn til et firma, der laver el-tandbørster?
De andre kan godt finde ud af det
Det virker måske lidt uretfærdigt og grænsende til det xenofobiske at grine ad kinesiske firmanavne. Det er trods alt blot en kulturforskel, der er tale om, og navnene giver formentlig meget bedre mening på kinesisk. Eller også er der tale om et ældre firmanavn, der har skiftet over til produktion af noget nyt.
Omvendt har vi her kun fundet de mest grelle tilfælde frem blandt de mange hundreder af kinesiske udstillere på CES. Langt de fleste af dem har helt styr på at præsentere deres produkter på engelsk. Og når man tager i betragtning at de sidste to-tre år har budt på nærmest uanede AI-muligheder for at få oversat sit marketingmateriale til engelsk på en fornuftig måde, så er det måske snarere lidt sløsethed fra de nedenstående producenters side, der er tale om. Det retfærdiggør vel at vi udstiller udstillerne en lille smule.
Det med lige at AI-checke marketingmaterialet kunne firmaerne herunder nok godt lige have brugt lidt mere tid på.
Der er vist også noget med sætningskonstruktionen her. Vi har set mange slags skærme med forskellige kompressionsteknologier ombord i løbet af årene på CES. Men vi har dog aldrig set en MP3-skærm?
Når det gælder den nedenstående producent af smartphone-tilbehør skal det nævnes, at Soon er et navn, der er udbredt i Asien. Når den koreanske version af navnet anglificeres bliver det til Soon, og er oprindelsen kinesisk, skrives det som Sun. Men det er altså lidt uheldigt, når man så sætter det sammen med det engelske ord ”leader”, for det antyder jo, at producenten ikke er helt klar til prime time endnu…
Det er nok også en dårlig idé, når man stifter sit firma, at opkalde det efter noget, som med garanti bliver uddateret i en knap så fjern fremtid.
Når noget går tabt i oversættelsen
Så er der naturligvis også bare de firmaer, hvis navn får en anden betydning på engelsk, end de nok oprindeligt havde tænkt sig. De nedenstående producenter laver nemlig hverken apps, campingudstyr, eller teknologi til forandring af selvet.
Og det her firma, der laver “Blue Meat Powder” vil jeg bare helst ikke vide mere om…
…Det nedenstående selskab skal nok ikke forsøge at markedsføre sig i Danmark lige med det samme…
Endelig er der bare tilbage at spørge: Ville du købe en robot med det her navn?
Og når vi nu kommet helt derned i sølet må man spørge sig selv om dette firma har overvejet at amerikanerne i dag primært bruger ordet ”pecker” til at beskrive det mandlige kønsorgan?
