Forside * CES 2025

Hisense lancerer ny high-end projektor med rekordhøj lysstyrke og luksuriøst design

-
Hisense L9Q

Hisense har netop præsenteret deres nyeste high-end projektor, L9Q. Med en imponerende lysstyrke på 5.000 lumen.

L9Q bygger videre på succesen fra den populære L9-serie, hvor den tidligere model, L9H, allerede havde imponeret med 3.000 lumen, Dolby Vision, Dolby Atmos og en Google TV-pakke. Men med en lysstyrke, der er næsten dobbelt så høj, og forbedrede farvegengivelsesmuligheder, hæver L9Q barren markant.

Projektoren dækker 110 % af BT.2020-farverummet og har en kontrast på 5.000:1, hvilket giver en detaljerig og farvestærk billedkvalitet. Den medfølgende ALR-skærm sikrer en optimal oplevelse, og keystone-korrektionen gør det nemt at opgradere skærmstørrelsen uden at skulle investere i en ny projektor. Skærmstørrelserne spænder fra 100 til 150 tommer, hvilket gør L9Q til en fleksibel løsning for hjemmebiografentusiaster.

Annonce:

Udover de flotte billedspecifikationer tilbyder projektoren også 6.2.2 surround sound med Dolby Atmos, DTS Virtual X og eARC-understøttelse. Lyden leveres via et 15-graders vinklet lydsystem, der ifølge Hisense er inspireret af designet i romerske amfiteatre, og det luksuriøse udseende understreges af guldbelagt metal.

Med Google TV som styresystem lover Hisense en intuitiv brugeroplevelse, der kombinerer den nyeste teknologi med deres egne værktøjer. L9Q bliver uden tvivl en spændende tilføjelse til markedet for kortdistanceprojektorer.

Prisen er endnu ukendt.

 

Andre CES nyheder. Se også: CES Tema

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.