![](http://www.recordere.dk/wp-content/uploads/2025/01/clever.jpg)
Clever hæver prisen på fri opladning, kunder med ladeboks slipper
Elbilister med Clevers fri opladningsabonnement må forberede sig på en prisstigning. Fra den 1. juni 2025 hæver Clever prisen for abonnementet fra 799 kr. til 899 kr. om måneden – en stigning på 100 kr. svarende til knap 13 procent. Det skriver FDM
Kun visse kunder rammes
Prisstigningen gælder dog kun for kunder, der ikke har en ladeboks fra Clever derhjemme. Har du en Clever-ladeboks, forbliver prisen på 799 kr. uændret.
Økonomien i abonnementet ændres
Ifølge FDM betyder prisstigningen, at man som elbilist nu skal køre over 14.000 km om året for at opnå økonomisk fordel ved at have abonnementet. Tidligere lå grænsen på 12.000 km.
For elbilister, der kører færre kilometer om året og ikke har mulighed for en egen ladeboks, kan det være en bedre løsning at betale for opladning fra gang til gang fremfor et abonnement.
Clever begrunder prisstigningen med stigende omkostninger til infrastruktur og vedligeholdelse af deres ladenetværk.