Musk forsøger af juridisk vej at stoppe OpenAI fra at blive en profitskabende virksomhed, og får nu støtte hertil fra sin tidligere, potentielle MMA-kamprival, Mark Zuckerberg
OpenAI er i de seneste to år vokset til kæmpestørrelse fra at være en lille nonprofit-organisation startet med henblik på at udvikle open source-AI til anvendelse af den brede offentlighed. Det skyldes naturligvis gigantsuccesen med ChatGPT, der blev lanceret i 2022.
Nu planlægger firmaet at omstille sig til en mere normal, profitskabende virksomhed under ledelse af Sam Altman. Det var formentlig Altmans skubben på for at få dette til at ske, der i sin tid fik flere af hans kolleger til at kræve ham fyret, da disse kolleger ville holde fast i en ikke-kommerciel strategi.
Men det var ikke kun disse kolleger, der mente, at OpenAI skulle fortsætte med den åbne strategi, der også ligger i firmaets navn. Det gjorde også en af OpenAIs stiftere, Elon Musk. Musk var med fra starten i 2015, men trak sig ud i 2018, angiveligt fordi han kunne forudse en interessekonflikt, efterhånden som Tesla blev mere og mere AI-orienteret som firma. Dette skete efter Elon Musk havde investeret 45 millioner dollar i OpenAI.
Året efter begyndte OpenAI langsomt at orientere sig mod at blive en virksomhed, der kunne lave et overskud og ikke bare var ren non-profit. En slags hybrid-struktur blev iværksat, hvor dele af OpenAI kunne generere profit, mens der fortsat blev udviklet AI-teknologier under nonprofit-delen. Det er denne struktur, OpenAI nu gerne vil have lavet om til en mere traditionel, profitskabende virksomhed.
Støtte fra Meta og Zuckerberg
I marts, seks år efter at have forladt OpenAI, lagde Elon Musk så sag an mod OpenAI. Det skete efter balladen omkring Sam Altmans fyring og senere genansættelse, samt Microsofts lancering af Copilot baseret på OpenAI-teknologi. Begge dele havde bundet OpenAI tættere sammen med Microsoft og dermed en mere profit-orienteret strategi.
Ifølge Musk var dette et brud med de betingelser og intentioner, de oprindelige investorer havde købt sig ind i og det gav altså anledning til et sagsanlæg med henblik på at stoppe OpenAIs overgang til et mere traditionelt, overskudsskabende selskab. Senere føjede Musk også Microsoft til de sagsøgte firmaer og lancerede sin egen open source-model, Grok, under sit xAI-firma.
Nu får Musk så hjælp fra en uventet kant: Mark Zuckerberg. Det vakte en del opmærksomhed, da de to topchefer så ud til at skulle slås på en mere korporlig måde i en MMA-kamp for et par år siden. Kampen blev dog aldrig til noget, og nu støtter Zuckerberg og Meta så i stedet Musk i hans kamp mod OpenAI og Microsoft.
Det sker i form af et brev, som Meta har sendt til Californens justitsminister, Rob Bonta (OpenAI er baseret i San Francisco i Californien). Som man kan læse på Metas firmablog, mener Meta ligeledes, at AI bør komme hele menneskeheden til gode, og ikke blot investorer og ledere i nogle få AI-konglomerater. Det er derfor, Metas AI-modeller under Llama-brandet også er open source.
”Seismiske” konsekvenser for Silicon Valley
Som et led i sin retssag mod OpenAI bad Elon Musks juridiske team tidligere på måneden distriktsdomstolen i Nordcalifornien nedlægge et fogedforbud mod OpenAIs overgang til profitskabende virksomhed. Det er dette fogedforbud, Meta nu støtter med sit brev til Californiens justitsministerium. Det skriver Wall Street Journal.
Metas argument går dog længere end blot AI-delen og AI som offentligt gode. Ifølge brevet til Rob Bontas vil det have ”konsekvenser af seismiske proportioner for Silicon Valley”, hvis OpenAI får lov at overgå til overskudsskabende virksomhed.
I USA er der nemlig en del skattefradrag forbundet med investeringer i nonprofit-virksomheder, og som Meta beskriver det, vil en godkendelse af OpenAIs strukturændring betyde, at fremtidige ”investorer i nonprofit-virksomheder ville kunne fratrække deres oprindelige investeringer i skat, men senere drage de samme afkastfordele som investorer i profitskabende virksomheder”. Det mener Meta ikke er fair overfor den sidstnævnte gruppe.
OpenAI forsvarer sig dog allerede helt offentligt. Allerede i foråret, da Musk lagde sin sag an, kaldte OpenAI-repræsentanter det for hyklerisk. Elon Musk havde nemlig selv foreslået at lave OpenAI om til en profitskabende virksomhed, som han så ville overtage kontrollen med. Da den øvrige OpenAI-ledelse ikke brød sig om det forslag, forlod Musk organisationen.
Musk ville lægge OpenAI ind under Tesla
Som et led i de seneste dages eskalering af konflikten, har OpenAI nu fremlagt deres side af sagen, inklusive offentliggørelsen af interne emails. Ifølge OpenAI handlede uenighederne primært om, hvordan virksomheden skulle finde de mange milliarder doller, det ville koste at nå frem til AGI (Artificial General Intelligence), altså en computerskabt superintelligens, der overgår menneskets egen.
Elon Musk var angiveligt dengang enig i, at en overskudsskabende virksomhedsstruktur var nødvendig for at rejse pengene, og i at den ”åbne” del af OpenAIs navn også kunne handle om at give alle adgang til de værktøjer og resultater, der kommer fra AI uden nødvendigvis at dele videnskaben og teknologien bag.
I de sidste uger af 2017 var Musk således med på at omdanne OpenAI til en mere traditionel tech-virksomhed. Han ville dog ifølge OpenAI have en majoritet af ejerskabet, styre bestyrelsessammensætningen og indtage CEO-posten. Under disse forhandlinger lukkede Musk for pengestrømmen til OpenAI, og LinkedIn-stifteren Reid Hoffman trådte i stedet til for at sikre, at lønninger og andre regninger blev betalt.
Dengang var Google og teknologierne udviklet under DeepMind-divisionen hovedfjenden for OpenAI. Emails fra perioden viser, at Elon Musk mente, at den eneste anden måde at konkurrere med Google på, der ikke involverede opfyldelse af de ovenstående krav, var at lægge OpenAI ind under Tesla, så Tesla kunne agere pengemaskine for OpenAI.
Det var OpenAI dog heller ikke varme på, og derfor forlod Musk OpenAI og startede xAI i stedet, hedder det i OpenAIs udlægning. Det første retsmøde i Elon Musks sag mod OpenAI er sat til 25. januar næste år.
