LG har annonceret at de åbner deres ThinQ-API, og det betyder bl.a. at nye LG smart-produkter kan integreres med Home Assistant
I forbindelse med CES 2025 annoncerer LG, at deres ThinQ-API (Application Programming Interface) til deres smart home-økosystem nu åbnes for offentlig brug. Denne beslutning gør det nemmere for udviklere at integrere, overvåge og styre LG’s hvidevarer og smarthome-enheder i forskellige løsninger.
API’et opdeles i to kategorier: en til private brugere og en til virksomheder. For private brugere betyder det blandt andet, at LG’s hjemmeenheder nu understøtter Home Assistant. Dette inkluderer produkter som hvidevarer, TV’er og THERMA V-varmepumper, der blev lanceret i Norden i 2024. Den nye funktionalitet giver brugerne mulighed for nemt at overvåge og fjernstyre deres enheder.
På virksomhedssiden gør ThinQ Business API det lettere at administrere og overvåge store faciliteter. Produkter som skærme og klimaanlæg kan nu håndteres mere effektivt. Derudover åbner det op for praktiske løsninger i boligforeninger, eksempelvis administration af fælles vaskerier, hvor beboere kan reservere LG-maskiner via systemet.
Integration med eksterne produkter og tjenester styrkes yderligere gennem LG’s opkøb af den smarte hjem-platform Athom. Med Athoms Homey-hub bliver mere end 50.000 enheder og cirka 1.000 apps, der understøtter tredjepartsprodukter som Philips og Aqara, nu en del af LG’s smart home-økosystem. Denne teknologi integreres i den AI-understøttede ThinQ ON-hub.
- Samsung lancerer nye soundbars
- ”…Men kan den lave kaffe?”
- VIDEO: Se den fantastisk LG Signature OLED T videovæg fra CES 2025
- Tjek disse smarthome-nyheder fra CES
- Nye ASUS routere præsentereret på CES 2025
- Disney+ begynder at streame film og serier i HDR10+
- Lille firma kommer Meta i forkøbet med neuralt armbånd
- Dynaudio gav en demo af deres 150.000 kroners soundbar (opdateret)
- VLC viser automatiske AI-undertekster på CES 2025
- Shokz præsenterer nye hovedtelefoner på CES 2025