En ny undersøgelse fra Københavns Universitet afslører, at over halvdelen af danske gymnasie- og universitetsstuderende er bekymrede for brugen af plagiatsoftware.
Bekymringen påvirker deres skriveadfærd og skaber ifølge forskerne bag undersøgelsen unødvendig stress og fejlagtig læring.
Studiet, ledet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, viser, at studerende ofte ændrer deres skrivepraksis for at undgå, at softwaren markerer deres arbejde som problematisk. Det kan betyde overdrevne fodnoter, omskrivning af tekster og i nogle tilfælde udeladelse af kildehenvisninger.
En dansk bachelorstuderende beskriver i undersøgelsen, hvordan han inkluderer op til 90 fodnoter i en 12-siders opgave for at undgå mistanke. Ifølge postdoc Mads Goddiksen, der er førsteforfatter på studiet, er dette en problematisk udvikling:
“De studerende mister fokus på at skrive godt og etisk korrekt. I stedet handler det om at undgå, at softwaren markerer noget som problematisk. Det går ud over kvaliteten af deres uddannelse,” siger han.
Misforståelser omkring softwarens funktion
Undersøgelsen peger på, at mange studerende ikke forstår, hvordan plagiatsoftware fungerer. Softwaren markerer tekstoverlap, men afgør ikke selv, om noget er plagiering – det er op til underviserne. Denne misforståelse skaber unødig nervøsitet og kan gøre softwaren ineffektiv som læringsværktøj.
“Det er vigtigt at forstå, at gengivelse og omskrivning af kilder er en del af akademisk skrivning. Problemet opstår, når studerende frygter, at softwaren automatisk dømmer dem som snydere,” forklarer Goddiksen.
Forslag til løsninger
Forskerne bag undersøgelsen foreslår flere tiltag for at mindske bekymringerne og fremme god akademisk praksis:
- Mere undervisning: Studerende skal have bedre vejledning i god citatpraksis og akademisk skrivning.
- Klar kommunikation: Institutioner og undervisere skal forklare, hvordan softwaren bruges, og hvad der betragtes som plagiering.
- Ensartede procedurer: Der bør være fælles retningslinjer for brug af plagiatsoftware og AI-detektionsteknologier.
Lektor Mikkel Willum Johansen fra Institut for Naturfagenes Didaktik understreger, at teknologien ikke bør afskaffes, men bruges korrekt:
“Softwaren kan være et nyttigt redskab, men det kræver klare procedurer og enighed om, hvordan den bruges. Ellers risikerer vi at straffe studerende uretfærdigt,” siger han.
Om studiet
Undersøgelsen omfatter 3.424 europæiske studerende, herunder 389 danske gymnasieelever og 218 bachelorstuderende. Af de danske deltagere udtrykte 57 procent af gymnasieeleverne og 69 procent af bachelorstuderende bekymring over plagiatkontrollen.
Læs mere i den videnskabelige artikel: “The dark side of text-matching software: worries and counterproductive behaviour among European upper secondary school and bachelor students”.
