Forside * Featured

Homey lancerer Homey Pro mini – Kompakt smart home-hub – men kun i USA og Canada.

-

Den populære smarthome-platform Homey har netop lanceret Homey Pro mini, en kompakt og lokalt drevet smarthome-hub, der tilbyder mange af de avancerede funktioner fra den originale Homey Pro – men i en mindre og billigere udgave til omkring 1.400,-

Homey Pro mini kan allerede forudbestilles i USA og Canada, mens en europæisk lancering følger i 2025.

Annonce:

 

Homey Pro mini er udstyret med de mest essentielle forbindelsesteknologier såsom Ethernet, Zigbee, Matter og Thread. Hubben kan desuden udvides med Homey Bridge, hvilket giver mulighed for understøttelse af Z-Wave, Bluetooth LE, 433 MHz og infrarøde enheder.

Forskelle mellem Homey Pro og Homey Pro mini

Homey Pro mini adskiller sig fra den originale Homey Pro på flere områder:

  • Hardwarekapacitet: Mens Homey Pro har 2 GB RAM og kan køre op til 75 apps, er Homey Pro mini udstyret med 1 GB RAM, hvilket gør den ideel til husholdninger, der bruger op til omkring 20 apps.
  • Wi-Fi: Homey Pro understøtter Wi-Fi, hvorimod Homey Pro mini udelukkende fungerer med Ethernet.
  • Udvidelsesmuligheder: Homey Pro mini kræver Homey Bridge for at understøtte visse forbindelsestyper som Z-Wave, Bluetooth LE og infrarød.

 

På trods af disse forskelle kører begge enheder samme Homey Pro OS og tilbyder integration med over 1.000 smarthome-mærker samt avancerede funktioner som Homey Flow og energistyring. Homey Pro Mini bruger også samme Raspery Pi Compute modul 4 som storebror, dog med mindre RAM og lagerplads, så hastigheden bør være den samme.

 

Tilgængelighed og pris

Homey Pro mini kan forudbestilles fra i dag i USA og Canada, med første leveringer i april 2025. Den europæiske lancering er planlagt til senere i 2025. I USA er den vejledende pris 199 USD.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.