Der var en del brok i spilkredse da Black Myth Wukong tidligere i år udkom alene i digital form. Det er der nu rettet op på.
Black Myth Wukong udkom tilbage i august 2024 til Pc, PlayStation og Xbox, alene som et titel der kunne downloades. Spillet, der er et tredjepersons actionspil, bygger på den kinesiske novelle “Journey to the west”, hvor man indtager rollen som en abe med virkelig veludviklede kampsportsevner. Historien anses for, at være en af de største i asien og er, foruden som spil, også udgivet på film og serier. Serien kørte bl.a på dansk tv for mange år siden og jeg husker, hvor dragende jeg synes den var, selvom jeg kun var et lille barn og ikke forstod alt hvad der foregik. Jeg husker sågar stadig nogle af de kinesiske replikker, så noget kunne den altså.
Black Myth: Wukong høstede store roser for grafik og gameplay og selvom vi ikke har anmeldt det her på recordere, så kan jeg berette om et virkelig smukt spil, der byder på masser af action og flotte boss-kampe. Spillet har netop vundet årets game award for bedste actionspil og kan du lide spil som f.eks God of War, vil du helt sikkert også kunne lide Black Myth Wukong.
Spillet modtog dog kritik for kun at udkomme i digital form, da mange, mig selv inklusive, stadig har en forkærlighed for de fysiske medier. Heldigvis solgte spillet så godt, at udgiveren har valgt at smide spillet på blu-ray til PS5.
Black Myth Wukong physical edition er på gaden nu til 460 kr. (se dagspris og forhandlere).