Apples medarbejdere tilskyndes til at bruge sine egne iCloud-konti i arbejdstiden, men dette giver Apple adgang til at kigge i alle medarbejdernes private data og emails.
Apple har i årevis markedsført sine produkter som værende mere orienterede mod sikring af brugerens privatliv end konkurrenternes. Det har endda været helt oppe på et niveau, hvor Tim Cook og Mark Zuckerberg har langet ud efter hinanden i medierne over emnet.
Men nu er der kommet en alvorlig ridse i Apples privatlivs-lak. En Apple-medarbejder har sagsøgt virksomheden over et brud på hans privatlivsrettigheder. Amar Bhakta, der siden 2020 har arbejdet på Apples annoncerings-teknologier, mener at Apple bryder Californiens privatlivs-love. Det skriver nyhedsmediet Semafor.
Der findes ingen national lov svarende til GDPR og andre EU-love i USA. Men Californien har en lovgivning på delstatsniveau, der i høj grad ligner GDPR, fordi delstatsregeringen brugte EU-loven som model for lovteksten. Beboere i Californien er derfor næsten lige så godt beskyttet mod digitale privatlivsbrud som EU-borgere.
En af Californiens privatlivs-lovgivninger handler om medarbejderrettigheder på jobbet. Bhakta retter i den forbindelse en alvorlig anklage mod sin arbejdsgiver. I søgsmålet anklager Bhakta Apple for at skade hans muligheder for fremtidig ansættelse andre steder ved at håndhæve privatlivs-politikker, der går for vidt.
Må ikke tale offentligt
Som eksempel nævner Amar Bhakta, at Apple ikke tillader, at han udtaler sig offentligt om digital annoncering – også selv om det ikke omhandler Apple specifikt. Det afholder ham f.eks. fra at deltage i offentlige debatarrangementer eller holder foredrag om digital annoncering og dermed gøre hans profil mere synlig.
Bhakta siger også, at Apple har tvunget ham til at fjerne information om hans job på Apple fra hans LinkedIn-profil. Men hvad der er værre, så anklages Apple også for at spionere på medarbejderne ved bl.a. at kræve at grænserne mellem job og fritid opblødes.
Apple kræver, at medarbejderne kun bruger Apple-enheder i embeds medfør. Det er i sig selv ikke specielt mærkværdigt, men når Apple f.eks. giver medarbejderne en arbejds-iPhone, er der en hel række tekniske restriktioner på denne. Af samme grund bruger mange Apple-medarbejdere deres private iPhones, ifølge sagsanlægget.
Men når de gør dette, benytter de samtidig deres egne iCloud- og Apple-konti. Af samme grund kræver Apple, at medarbejderne installerer software, der giver Apple adgang til nærmest hvad som helst, der foregår på den private iPhone, herunder hvor brugeren befinder sig på et hvilket som helst tidspunkt.
Kan søge i private emails og fotos
I søgsmålet hedder det sig, at Apples fortrolige medarbejder-regler gør det muligt for Apple at ”søge i hvilken som helst form for data, inklusive e-mails, fotos, videoer, noter med mere”, når en ”personlig konto bruges på en iPhone, iPad eller computer der er ejet af Apple eller styres via Apples systemer”.
Denne form for overvågning gør det sværere for medarbejderne for eksempel at diskutere følsomme emner på arbejdspladsen, herunder hvis en mellemleder gør noget upassende, eller hvis løn- eller arbejdsvilkår kommer under kritik. Det er derfor heller ikke første gang, medarbejdere har klaget over overvågningen, skriver Semafor.
Medarbejderne kunne i princippet omgå overvågningen ved at bruge en Apple-ejet enhed og kun benytte en iCloud-konto, der er tilknyttet arbejdspladsen. Men ifølge søgsmålet tilskynder Apple ”aktivt” at medarbejderne ikke bruger iCloud-konti, der udelukkende er tilegnet deres ansættelse hos Apple, og at de bruger deres personlige iCloud-konti.
Ifølge søgsmålets anklagetekst oplever Apple-medarbejderne ikke Apple-økosystemet ikke en ”walled garden”, sådan som det ellers præsenteres for forbrugerne. I stedet er det ”en fængselsgård” og ”Et panoptikon, hvor Apples altseende øje våger over medarbejderne konstant, hvad enten de er på arbejde eller ej”.
Apple erklærer sig ifølge Semafor stærkt uenig i en udtalelse. ”Alle medarbejdere har ret til at diskutere løn, arbejdstid og vilkår, og dette er en fast bestanddel af vores forretningsetik, som alle medarbejdere trænes i en gang om året”.
Bhaktas sag føres bl.a. af advokaten Chris Baker, der er specialist i at sagsøge store tech-virksomheder over deres medarbejderpraksis. Det var ham, der repræsenterede Susan Fowler i hendes højtprofilerede sexchikane-sag mod Uber.
