Fremover skal kinesiske techgiganter formentlig indhente tilladelse fra USAs regering for at få fremstillet AI-chips hos TSMC. Det kan få storpolitiske konsekvenser.
USA indførte under den sidste Trump-regering nogle handelssanktioner mod Kina, som Biden-administrationen har videreført med få undtagelser. Disse omfatter blandt andet, at chip-fremstillingsmetoder og -udstyr fra USA ikke må bruges i fremstillingen af chips til kinesiske kunder. Siden næsten alle verdens chipproducenter er afhængige af amerikansk teknologi eller udstyr, er dette et ret stærkt sanktionsvåben.
Det kom derfor som lidt af en overraskelse, da et canadisk analysefirma for tre uger siden opdagede, at Huawei bruger AI-chips fremstillet af TSMC i servere, der træner firmaets LLM’er til brug i forskellige AI-produkter. En TSMC-kunde, der så ud til ikke at være kinesisk, havde lagt en ordre ind på en chip, der i høj grad lignede Huaweis Ascend 910B. Det var denne “kopichip”, som canadierne fandt i Huaweis AI-servere.
TSMC underrettede med det samme de amerikanske myndigheder om sagen og holdt op med at levere de pågældende chips. Men nu har firmaet taget endnu et skridt, der kan ses som en slags optrapning af konflikten. TSMC har simpelthen meddelt alle deres kinesiske kunder, at de ikke længere vil levere AI-chips til nogen af dem, også selv om produktionen ikke involverer amerikansk teknologi eller sker på licens fra amerikanske virksomheder.
Det handler om alle chips til AI-brug, der involverer en 7nm-produktionsproces eller derunder. For at sætte dette i perspektiv er Apples M4-chips lavet på en 3nm-proces, og langt de fleste chips i dag laves med en proces på under 7nm. Så det er rigtig mange chips, der er tale om.
Kan få storpolitiske konsekvenser
Fremover vil kinesiske virksomheder ifølge Financial Times sandsynligvis skulle have særtilladelse fra USA for overhovedet at få lov til at bestille AI-chips hos TSMC. Det er et hårdt slag mod Kinas AI-ambitioner, vurderer eksperter. Det sætter ifølge Financial Times AI-planerne hos kinesiske tech-giganter som Baidu og Alibaba (Kinas svar på Google og Amazon) tilbage til start.
Visse økonomer peger på den chipmangel, der opstod under Corona-pandemien som en af de mange årsager til at det meste af verden har oplevet en massiv inflation i de seneste år. Fordi der var mangel på chips blev alt fra biler til blendere dyrere, og mange af producenterne bag disse produkter satte aldrig priserne helt tilbage til niveauet fra før chipkrisen.
Med andre ord har chipkrisen vist, hvor afhængig, verdensøkonomien nu er af sikre chipleverancer. Og derfor holder politiske ledere, strateger, og økonomer skarpt øje med, hvad der sker i Taiwan, hvor cirka 60% af verdens chips bliver fremstillet, primært af Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, TSMC. Sidstnævnte fremstiller cirka 90% af verdens mest avancerede chips, skriver Financial Times.
I Kina anses Taiwan for at være kinesisk, mens Taiwan anser sig selv for at være en uafhængig stat. USA, hvis tech-virksomheder er dybt afhængige af TSMC, har rent politisk gået en svær balancegang mellem at støtte Taiwans uafhængighed uden at støde Kina. Men efter en ny optrapning i konflikten, der er relateret til chips, begynder dette at blive rigtig svært.
En kinesisk invasion af Taiwan har hængt i luften som en skygge over de geopolitiske omstændigheder i forholdet mellem USA og Kina. Skulle Kina invadere Taiwan, kan Kina i princippet nationalisere TSMC og afskære leverancer af chips til resten af verden. Under Biden-administrationen har USAs regering derfor givet store subsidier til at få flyttet chipproduktionen tilbage til USA, blandt andet ved at lade TSMC bygge fabrikker i landet.
