Forside * Featured

TEST: Sony Linkbuds Open – For dem som gerne vil høre deres omgivelser med musik i ørene

-

Er du en af dem som bare ikke kan holde ud at have ørepropper i ørene og gerne vil høre hvad der sker i dine omgivelser, så læs med her. Vi har testet Sony Linkbuds Open – Øretelefoner der sidder udenfor øregangen.

Vi har tidligere testet første generation af Sony Linkbuds, og nu er Sony så kommet med næste generation, der nu hedder Sony Linkbuds Open, og de er blevet mindre, og skulle ifølge Sony også have fået bedre lyd.

Vi har testet dem, og her er hvad vi synes.

Annonce:

 

Sony Linkbuds Open: Design og installation

Sony Linkbuds Open kommer I en lille æske, der udover selve Earbuds også har et etui og et USB-A til USB-C kabel. Linkbuds Open kommer i farverne violet, hvid og sort. Modellen vi testede var den sorte, som også ville være den vi selv ville købe. Du kan dog købe etuifarver og silikone holderen i andre farver også. Sony havde lagt nogle grønne med, så hvis du ikke er til standardfarverne, kan du pynte dem med flere andre.

En ting som trækker ned i min bog, er at Sony har fravalgt at have trådløs Qi opladning i etuiet. Et par earbuds til omkring 1.600,. i vejledende udsalgspris skal altså have trådløs opladning til etuiet i 2024.

Installationen er ganske let, og foregår enten via bluetooth i telefonens indstillinger, eller via Sony’s Connect App, der dog i sidste ende også bruger telefonens bluetooth indstillinger.

Sony Linkbuds Open (foto: Sony)

Sony Linkbuds Open er meget specielle i både design og funktion. Sony LinkBuds Open er ikke som de fleste trådløse ørepropper. I stedet for at skabe en fuldstændig forsegling i din øregang for at forhindre lyd i at trænge ind, har de et fysisk hul i deres ringlignende design. Det giver dig mulighed for at høre dine omgivelser fuldt ud, mens du har dem på. Det er der nogle der kan lide, mens andre godt kan lide at lukke sig helt inde i deres egen verden med ørepropper eller over ears.

Så det er virkeligt en smagssag om man er til åbne øretelefoner, en af fordelene er dog at du kan have dem på nærmest hele dagen uden øret sveder. De nye Linkbuds er krympet med 2 millimeter, men selvom de er blivet mindre, vejer de mere end før, selv om deres vægt faktisk er steget fra 4,1 til 5,1 gram.

 

Det kræver lidt øvelse at sætte dem perfekt i, fordi man sådan lidt skruer dem i, men når man har prøvet det et par gange, så er det let at få til at sidde rigtigt. Og der er ingen tvivl om at Linkbuds Open sidder væsentligt bedre fast i øret, end forgængeren. Jeg havde ingen problemer med at have dem siddende fast i øret over længere tid. Jeg har ikke prøvet at løbe med dem, så der har jeg ingen erfaring, men at gå en tur med hundene i alt slags vejr var også fint. De har det der svarer til en IPX4 certificering.

Du betjener Linkbuds Open ved at trykke to gange for at afspille/pause og tre gange for at springe frem, sammen med et nyt firedobbelt tryk for at sænke lydstyrken. Det sjove er at du ikke behøver at trykke på Linkbuds, men også kan trykke på huden i nærheden af øret.

Sony Linkbuds Open har også indbygget stemmestyring. Du kan bruge din stemme til at hæve eller sænke lydstyrken, springe sange over (frem eller tilbage) og endda tjekke din batteristatus håndfrit. Men det er desværre kun på engelsk. Og så er det ikke særligt praktisk på dansker at rende rundt og sige “Go Next” når man sidder i et tog eller i en bus.

 

Hvordan lyder Sony Linkbuds Open?

Sony Linkbuds lyder ganske udemærket, men det er klart at en øretelefon, der ikke har indbygget støjreduktion, og plads til en stor fed bas, lyder tyndere end til eksempel Sony WF-1000XM5, men ikke noget der skræmmer for der er rigeligt med bas i dem. Og en ting er 100% sikkert at bassen er blevet væsentligt bedre end Linkbuds 1. generation.

Lyden er fyldig også selvom du ikke har propper i ørene, og du kan justere den yderligere, hvis du vil i Sony’s connect app. Der er en ret omfattende EQ funktion, hvor du kan justere lydbilledet til det som du selv kan lide.

Jeg har testet Linkbuds Open med meget forskelligt musik, og haft dem i ørene mange timer i træk, og jeg glemmer hurtigt at jeg har dem i ørene, fordi de ikke på samme måde som ørepropper presser på indersiden af øret. Andreas Vollenweider lyder fint på Bella Donna, og uanset om det er dance eller klassisk musik, så lyder det ganske fint. 

 

Men de har et problem som min kone kaldte, nærmest første gang jeg tændte dem. Da de sidder udenfor øret, så kunne hun høre ganske tydeligt hvad jeg hørt, og det er naturligvis noget man skal vide, hvis man overvejer at bruge dem i et kontor eller i et rum hvor der sidder andre mennesker man ikke ønsker at forstyrrer.

Jeg har også testet podcasts og naturligvis både telefonopkald og videomøder, og mikrofonerne som er bygget ind i Linkbuds Open, fungerer også udemærket.

Det er er som tidligere skrevet at de sidder præcist ved øret, for ellers kan lyden godt svinge meget i kvalitet i forhold til den ideelle placering. Men udover det så er lyden klart godkendt på Linkbuds Open.

 

Op til 8 timers batteritid

Sony har øget batteritiden på både tale og musik, så man nu har op til 8 timers lytter mod 5,5 timer på første generation, og sidder du og taler meget i et møde, så skal du regne med omkring 4 – 4,5 timers batteritid.

Når du er løbet tørt for batteri, kan du oplade Linkbuds Open to gange med batteriet fra etuiet, før du skal sætte et kabel i etuiet for at genoplade det. Der er samlet omkring 22 timers batteritid i earbuds og etui.

Jeg havde mellem 6-7 timers batteritid da jeg testede. Og en genopladning af Linkbuds tog omkring 1 til 1,5 time i etuiet. Etuiet oplader til 100% på ca. 2,5 timer.

Og igen. Jeg trækker ned på karakteren fordi Sony ikke har trådløs opladning i etuiet.

 

Sony Sound Connect App

I Sony’s Sound Connect app kan du indstille lyden via en ret omfattende EQ, eller du kan vælge mellem en masse forskellige forud definerede indstillinger der er gode til enten musik eller tale.

Derudover kan du også vælge at forbinde Linkbuds Open til to enheder samtidigt.

Du kan også firmware opdatere øretelefonerne, hvis der er en ny firmware, og det var der da jeg tilsluttede dem første gang.

App’en er blevet bedre siden jeg testede den sidst, og selvom det er en app du sjældent kommer til at bruge er det rart at Sony har forbedret den.

 

Konklusion

Sony Linkbuds Open har sin egen kundebase, og er du på jagt efter en øretelefon som ikke sidder som en prop i øret, bør du kigge på Sony Linkbuds Open. De har virkeligt en imponerende lyd i forhold til at de ikke har lukket dit øre ind i et kammer.

Sony Linkbuds Open
Konklusion
Sony Linkbuds Open har sin egen kundebase, og er du på jagt efter en øretelefon som ikke sidder som en prop i øret, bør du kigge på Sony Linkbuds Open. De har virkeligt en imponerende lyd i forhold til at de ikke har lukket dit øre ind i et kammer.
Plus
God lyd i forhold til design
God batteritid
Minus
Ingen trådløs opladning i etui
4
Karakter

De nye har som sagt fået mere fyldig lyd, i forhold til forgængeren, og det klæder dem. Det eneste der ikke glæder Sony Linkbuds, er at Sony har valgt at se bort fra trådløs Qi opladning, og derfor lander vi på 4 flotte stjerner.

 

Pris og levering.

Sony Linkbuds Open kan købes allerede nu, og koster vejledende 1.599,-

Sony Linkbuds Open fås i farverne violet, hvid og sort.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.