Forside * Featured

Lavpris på lynladning for elbilister resten af året hos Shell: Kun 1,- per kWh

-
foto: shell.dk

Elbilister kan nu se frem til billige opladninger hos Shell resten af året, efter at energiselskabet DCC Energi har sænket kilowattprisen (kWh) på lynladning til blot 1 krone.

Tilbuddet, der er en del af en markedsføringskampagne for Shell Card Privat, gælder kun, hvis betalingen sker med dette specifikke kort.

“Ikke nok med, at vores kort giver rabat på vores egne lynladere, som mange kender fra deres benzin-kort. Du kan også bruge det nye Shell Card til betaling på over 22.000 andre ladestandere i Danmark og 700.000 ladestandere i Europa,” fortæller Lena Løwe Sørensen, kommerciel direktør i DCC Energi.

Annonce:

DCC Energi har hidtil opsat 66 lynladere i Danmark og har alene i år installeret 24 nye stationer med enten 150 eller 300 kW ladekapacitet. Ambitionen er at udvide ladenetværket til 100 lynladere inden udgangen af 2025, der alle kan benyttes med én betalingsløsning – Shell Card.

“Vi hører tit fra elbilisterne, at det kan være besværligt og uigennemsigtigt at lade på tværs af de forskellige udbydere, blandt andet på grund af behovet for forskellige apps eller brikker. Det vil vi gerne være med til at ændre på. Derfor har vi udviklet en betalingsløsning, der fungerer på tværs af hovedparten af ladeoperatørerne og gør det lettere at være elbilist,” forklarer Lena Løwe Sørensen.

Prissænkningen på lynladning gælder fra den 12. november til og med den 31. december 2024 og omfatter alle Shell Recharge-lynladere i Danmark. For at benytte tilbuddet skal man have det nyeste Shell Card Privat med ladesymbol øverst i højre hjørne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.