Danskerne udskifter deres mobiltelefoner sjældnere end nogensinde før, viser en ny undersøgelse foretaget af OnePoll på vegne af OnePlus.
Undersøgelsen afslører, at næsten halvdelen af danskerne (47%) nu beholder deres mobil i op til fire år, hvilket er en markant ændring i forhold til for 10 år siden, hvor kun 19% beholdt deres mobil i mere end tre år. Denne udvikling afspejler ændrede vaner og højere krav til mobilernes funktionalitet og holdbarhed.
Funktionalitet trumfer trends
Danskerne prioriterer funktionalitet over trends, og fire nøglefunktioner topper listen over, hvad der kræves af en moderne mobil: lang batterilevetid, høj ydeevne, et skarpt kamera og en stor skærm. Ifølge Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark, er batterilevetiden den vigtigste funktion – og samtidig den største frustration.
“For mange danskere handler det om, at mobilen skal kunne følge med deres daglige behov. Batterilevetiden spiller en central rolle, og derfor har vi i OnePlus investeret massivt i at forbedre både holdbarheden og opladningstiden på vores mobiler,” siger Gøtz.
Tre grunde til at skifte mobil
Undersøgelsen fremhæver tre primære årsager til, at danskerne vælger at udskifte deres mobil:
- Svækket batterilevetid (50%)
- Følelsen af, at modellen er forældet
- Fysiske skader
Mens yngre danskere i alderen 18-24 oftest skifter deres mobil på grund af fysiske skader, er det især svækket batteri, der får danskerne i alderen 25-54 år til at opgradere. Blandt de ældre over 55 år spiller forældet teknologi den største rolle.
Den længere levetid for mobiler blandt danskerne er et positivt skridt i retning af den grønne omstilling. At beholde sin mobil længere reducerer behovet for nye enheder og mindsker dermed det samlede CO2-aftryk.
“Vi ser en eksploderende efterspørgsel efter mobiler, der ikke bare følger trends, men som lever op til brugernes høje krav. Det handler om at skabe værdi og funktionalitet, der varer i længden,” forklarer Thor Gøtz.
Annonce: