Forside * Featured

TEST: Samsung Galaxy Ring imponerer!

-

Vi har testet den nye Samsung Galaxy Ring, som kan hjælpe dig med at holde formen og øje med dit helbred.

Vi har testet den nye Samsung Galaxy Ring, der kan hjælpe dig med at være opmærksom på både dit helbred og dine fysiske aktiviteter. Vi har testet den i omkring en uge, og jeg må indrømme at bekendskabet blev bedre og bedre som tiden gik.

Annonce:

Samsung Galaxy Ring er en smart ring designet til at spore sundhedsdata som søvnkvalitet, hjertefrekvens, hudtemperatur og mere.

Den fungerer sammen med Samsung Health-appen og er optimeret til brug sammen med Samsung- og andre Android-telefoner, men den er ikke kompatibel med iPhones. Ringen er lavet af ridsefast titanium. Den har ingen skærm og er designet til at være en diskret helbredstracker, som man sætter på fingeren og glemmer alt om, mens den passivt indsamler data

Læs her hvad vi synes om Samsung Galaxy Ring.

 

Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Udpakning og opsætning

Samsung Galaxy Ring kommer i en lille æske der udover ringen indeholder et gennemsigtigt batteri etui, der bruges når ringen skal oplades, og samtidigt har den en diodering der viser batteristatus på både etui og ring. Du får også et USB-C kabel med som du kan bruge til opladning, men du skal selv have en USB-C oplader.

 

Opladningsetui til Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Du kan få Samsung Galaxy Ring i tre forskellige farver. Alle er i titanium, og farverne er Titanium Silver, Titanium Gold og Titanium Black. Modellen jeg testede var den sorte. Skulle jeg selv havde valgt, ville jeg gerne have ringen i Silver, da den virker mere diskret på fingeren.

Du kan få ringen i størrelserne US 5-13, og da jeg havde fået af vide at ringen virkede bedst på pegefingeren, havde jeg fået den i størrelsen 13. Hvis du ikke kender din ringstørrelse, kan du igennem Samsung få et “Ring Sizing Kit” der kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse. I USA er kittet gratis, men i Danmark skal du betale 100,- for at få det tilsendt.

Ring Sizing Kit til Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Ringen fylder meget på fingeren, men det er den nok nødt til med de tre sensorer som der skal være plads til for at måle de forskellige data på den som bærer den. Der er en Optisk biosignal sensor, som bruges til puls og hjertefrekvens, en Hudtemperatursensor, der giver dig regelmæssige aflæsninger af, hvordan din hudtemperatur ændrer sig, også mens du sover. Og så har den et Accelerometer, der holder øje med skridt og bevægelser, så den kan aktivere aktiviteter hvis du f.eks. træner.

Samsung Galaxy Ring kan også måle cyklusser ved hjælp af hudtemperatur. Hudtemperatursensoren opdager ændringer i hudtemperaturen under søvn, så den kan forudsige din næste menstruations- og ægløsningscyklus. En ting jeg af naturlige årsager ikke har testet.

Samsung Galaxy Ring har ikke nogen former for notifikationsmuligheder, så hvis du håber på du kunne få en diskret vibreren på fingeren når du modtog beskeder, så skal du nok mere kigge i retning af din smartphone eller et smartwatch.

Installationen af Samsung Galaxy Ring tager 5-10 minutter afhængig af om du allerede har en Samsung konto, da denne er nødvendig for at kunne bruge Samsung Health app’en som sammen med Samsung Wearables app’en skal bruges sammen med ringen.

Jeg testede Samsung Galaxy Ring på en Google Pixel 9 Pro XL, og det virkede rigtigt godt. Der var en del tilladelser som ringen krævede for at virke optimalt, men ikke noget der virkede “for meget”.

Samsung Galaxy Ring har en 10ATM klassifikation, så du kan beholde ringen på, mens du vasker hænder, tager brusebad eller bader eller svømmer i havet. Den fortsætter endog med at tracke dit helbred, selv når du er gennemblødt.

Efter installationen var Ringen klar til brug, og så var det bare med at få den på fingeren.

 

Samsung Health App.

Du kan få en masse sundhedsinfo når du bruger ringen sammen med Samsung Health App.

Du får en daglig energiscore som er baseret på aktiviteter, puls og søvn, og min score lå i ugen jeg testede mellem 66 – 80 ud af 100. Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke er den store fitness person så jeg havde valgt en indstilling som var baseret til netop sådan en som mig, men er du mere aktiv er der andre indstillinger som kan aktiveres. Det skal også siges at Samsung Health app’en kan blive endnu mere nøjagtig hvis du også har et Samsung Galaxy Smartwatch. Det har jeg ikke, så talene var udelukket baseret på den – eller de aktiviteter som Samsung Health kunne registrere igennem ringen.

En stor fordel ved Samsung Galaxy Ring mod f.eks. Oura’s smart ring, er at du med Oura ringen skal betale et månedligt abonnement for at få dine data i en app, mens du med Galaxy Ring ikke skal betale ekstra. En ulempe er at Oura kan bruges med både Android og iOS, mens Galaxy Ring kun virker med nyere Android mobiler.

 

En fyldestgørende rapport om ens søvn (screenshot: recordere.dk)

Søvn monitor blev bedre og bedre

Nogle af de informationer som jeg ligger stor vægt på er min søvn. Jeg har i forvejen en Withings Sleep Analyzer som ligger under min topmadras, og derfor var jeg spændt på hvordan Samsung Galaxy Ring så ud sammenlignet med den.

 

Den første aften var ringen helt ved siden af, men efterhånden som tiden gik, så blev tallene mere og mere ens, og efter nogle dage var den meget præcis og den information den kunne give mig om puls, hudtemperatur og åndedræt under søvn var ret imponerende. Så leder du efter en god søvnmonitor og har du Android telefon, så er Galaxy Ring faktisk rigtig god.

Skal du have eventuel snorken med, så er du nødt til at bruge din Android telefon, for det kan ringen ikke måle.

 

Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Skridttæller er ikke helt præcis

Jeg synes at skridttælleren i Galaxy Ring er en anelse optimistisk med antallet af skridt, der lå ca. 15-20% højere end mit Apple Watch Ultra 2 som jeg havde på under hele testen, men også med skridttæller delen af Samsung health blev tallene bedre og bedre efterhånden som jeg gik med den, og derfor kan det være at differencen kan blive endnu mere præcis efter længere brug.

Til gengæld var pulsen nærmest 1:1 med tallene på uret, så det var rigtigt godt. Så du kan sagtens bruge Galaxy ring til at måle pulsen under aktiviteter.

I det hele taget har jeg kun gode ting at sige til de tal som kommer fra ringen, og når man tænker på at den kan bruges 24/7, også når du er i bad, så vil den feedback du får give dig god info om din sundhedstilstand.

 

Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Imponerende batteritid – Du kan regne med omkring en uge

Afhængig af din rings størrelse er batteriet på mellem 18 mAh og 23,5 mAh, og så har du 361 mAh i opladningsetuiet, der genoplades via USB-C. Du kan også bruge trådløs Qi opladning.

Samsung Galaxy Ring (foto: Samsung)

Fra mandag til lørdag brugte jeg 62%, og jeg er sikker på at jeg sagtens kunne have kommet igennem hele ugen, og når den nærmer sig 0% tager det ca. 80 min. for en fuld opladning. Og det er er klart godkendt. Du skal dog være opmærksom på at jeg havde den største model med mest batteri, og har du en mindre finger end min, så får du også mindre batteri, så regn med 5-7 dage.

 

Konklusion – Samsung Galaxy Ring er en vinder!

Samsung Galaxy Ring er en vinder. Den er let at sætte op og bruge, og så har den en imponerende batteritid.

Du får en god monitor til de basale data som søvn, temperatur og aktiviteter, men skal du virkeligt have værdi af ringen, skal du som minimum bruge din Android mobil til alle de aktiviteter du vil have detaljeret information om.

Samsung Galaxy Ring
Konklusion
Samsung Galaxy Ring er en vinder. Den er let at sætte op og bruge, og så har den en imponerende batteritid.
Plus
Let at sætte op
Imponerende batteritid
Virkelig god søvntracker
Minus
Skridttæller ikke helt præcis
4.5
Karakter

Vi lander på 4,5 solide stjerner og et recordere.dk anbefaler, og især vil jeg gerne rose Samsung for ikke at kræve abonnement for brugen af Samsung Health og Galaxy Ring.

 

Pris og levering

Ringen kommer i tre farver: Titanium Black, Titanium Silver og Titanium Gold. Samsung tilbyder også et sizing-kit, så brugerne kan finde den rette størrelse, inden de køber. Galaxy Ring vil være tilgængelig fra den 13. november til en pris på 3.549 DKK, mens sizing-kittet kan købes fra den 30. oktober for 100 DKK.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.