Forside * Fokus

Se listen: Forbrugerråd dumper hvert 3. elselskab

-
Foto: Pixabay.com

En test fra Forbrugerrådet Tænk har afsløret alvorlige problemer på det danske elmarked. Hvert 3. elselskab frarådes nu af Forbrugerrådet, som advarer kunderne mod at vælge de leverandører.

Forbrugerrådet har testet 85 forskellige elaftaler fra 55 elselskaber og vurderet både priser, lovbrud, kundetilfredshed og markedsføring. 20 af selskaberne “dumper” testen, og projektleder Emil Rosager Schaarup udtaler:

“Nogle elaftaler dumper slet og ret, fordi de er utroligt dyre. Det bedste råd, vi kan give, er at undgå de elaftaler, som vi dumper.”

Annonce:

Ifølge testen er der massive prisforskelle, hvor det dyreste produkt er ti gange dyrere end det billigste, selvom begge produkter leverer den samme strøm. Schaarup tilføjer:

“Det eneste, som prisforskellen er et udtryk for, er altså, hvor meget elselskabet tjener på at have dig som kunde.”

Nogle elselskaber har forsøgt at skjule høje priser bag komplekse gebyrer, mens andre er blevet taget i at bryde loven med ulovligt telefonsalg og manglende tilbagebetalinger til kunder.

Selskaberne reagerer

Flere af de dumpede selskaber har reageret på kritikken overfor TV 2. Hos E-go og Strømlinet lover man forbedringer, mens Energidrift erkender, at de vil “kigge indad” og rette op på fejlene.

B.energy derimod afviser kritikken, og direktør Thomas Søgaard-Andersen mener, at de straffes for tidligere ejers lovbrud:

“Det er tilsyneladende en arvesynd, vi som selskab skal slæbe rundt på for evigt i Tænks analyser,” udtaler han.

Uoverensstemmelserne illustrerer de vedvarende udfordringer på det danske elmarked, som gentagne gange er blevet kritiseret for vildledende priser og aggressiv markedsføring.

Elselskaberne som Forbrugerrådet Tænk fraråder er:

SelskabProduktBegrundelse
b.energib.family+Tidligere påtale, påbud og bøde
Dansk StrømFlex + RabatManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
e-goE-GO SpotManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
EdisonVariabelManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
Energi+Strøm+ & Strøm+39Manglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
EnergidriftVariabelManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
Fair StrømFair Spot Kvartal & Fair Spot MånedManglende eller vildledende priser
ForskelFlexEl & SpotElManglende eller vildledende priser
Green Power EnergyVariabel prisManglende eller vildledende priser
Grøn elforsyningGrøn FlexTidligere påtale eller bøde
IwattVariabelManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
Lokal-energiLokal VariabelManglende eller vildledende priser
ModstrømGrundprodukt, SpotEl & NemElHøje priser samt tidligere påtale, påbud og bøde
NettopowerEl m/variabel prisManglende eller vildledende priser
Nordisk EnergiGrøn spot & Grøn Variabel+Manglende eller vildledende priser
Power FuelVariabel strømaftaleManglende eller vildledende priser
StrømlinetFlexEl & SpotElManglende eller vildledende priser
VelkommenGrønEl & RåkraftManglende eller vildledende priser samt tidligere påbud eller bøde
Vest EnergiIndkøbspris & SpotElHøje priser samt tidligere påtale, påbud og bøde
VindstødSpotVindHøje priser samt tidligere påtale, påbud og bøde

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.