Lyngdorf Audio introducerer FR-2, en gulvhøjttaler specielt designet og tunet til at blive placeret mod væggen!
Et af de største indretningsmæssige problemer og kilde til de største ægteskabelige konflikter hos musikelskere er uden tvivl højttaler placering! Langt de fleste gulvhøjttalere er ikke designet til at blive placeret lige op af en væg, da det introducerer store udfordringer med at opnå en korrekt bas-respons. De fleste lever derfor enten med at må trække højttalerne ud i rummet, hvor de optager en masse plads, eller må ty til rumkorrektion eller EQ for at rette op på problemerne.
Lyngdorf Audios direktør for produkt marketing, Roland Hoffmann udtaler: ”Når man ser på nutidens højttalermarked, er det overraskende, hvor mange konventionelle hifi-bokshøjttalere der er, og hvor få højttalere der er designet til at passe ind i moderne stuer på en elegant måde. Den nye Lyngdorf FR-2 er usædvanligt slank, specielt designet og tunet til at blive placeret lige mod væggen. Den arbejder med rummets akustik frem for imod den, og den byder også på moderne farver og stofbetræk.”
Det synes Lyngdorf Audio at have lavet en løsning på, med denne nye gulvhøjttaler, der byder på et flot, stramt design, – og er tunet til den bedste performance tæt på en væg, mens det meget slanke kabinet og valget af farver og stofbetræk tillader en pladsbesparende og stilmæssig flot integration i moderne hjem.
Lyngdorf Audio bosiddende i Skive, er kendt for sine digitale forstærkere, multikanals processorer og RoomPerfect™ kalibrering.
FR-2 er firmaets 18. model i det nuværende højttaler- og subwoofer sortiment. FR står for Full Range, og FR-2 supplerer væg modellen FR-1. FR-2 produceres i Danmark, hvor Lyngdorf Audio har fået egne faciliteter til produktion af kabinetter og lakering.
Bedste performance gennem væg placering
FR-2’s drivere er integreret i et usædvanligt slankt højttalerdesign, der drager fordel af rummets akustik frem for at arbejde imod den. Basenhederne placeret så tæt som muligt på væggen bag højttaleren. Dette resulterer i en ideel impulsrespons i de lave frekvenser og i flg. firmaet selv, – en overraskende stram og kraftfuld bas, som er sjælden blandt fritstående højttalere.
Konceptet er ikke helt ukendt for Lyngdorf, der med success har brugt samme ideer tidligere i deres eksotiske Steinway-Lyngdorf brand, hvor model O og model A er gode eksempler på kraftfulde gulvhøjttalere der passer ind i moderne boligindretning.
Højtydende basenheder og diskanter
FR-2’s to højtydende 6.5” woofere er udstyret med en robust, ventileret trykstøbt ramme, en ekstra stærk og stor magnet samt en meget let aluminiums-membran, mens soft-dome diskanten også anvender en ekstra kraftig magnet. Dette giver den højeste effektivitet og et højt maksimalt lydniveau, mens forvrængningen holdes lav. Den meget lineære impedans (omkring 4 ohm) tillader enhver forstærker at præstere optimalt. Basrefleksporten er placeret nedad, hvilket gør den usynlig og sikrer samme optimale afstand til gulv- og væghjørner.
Moderne farver og udskiftelige stofbetræk
FR-2 introduceres i tre satin-matte farvevalg og to valgfri udskiftelige stofbetræk fra den danske specialist Gabriel, gør, at FR-2 kan passe ind i ethvert dagligstue. Højttaleren kan enten stå på gulvet, men kan også monteres PÅ væggen, ved hjælp af det valgfrie vægbeslag for det absolut mindste footprint.
Tekniske Data:Beskrivelse: 2-vejs full-range højttaler til vægplacering Effekthåndtering: 250 W (IEC) Diskant: 1 x 28 mm stof soft-dome Mellemtone/bas: 2 x 180 mm aluminiums-membran, 35 mm svingspole, ventileret magnet, trykstøbt aluminiumsramme Frekvensrespons: 45 – 20.000 Hz (-3 dB) Kabinet: Basrefleksport, nedadrettet (40 Hz), MDF-konstruktion, indvendigt afstivet Nominal impedans: 4 Ohm (min. 3,7 Ohm) Maks. SPL: 117 dB (1m, peak) Følsomhed: 92 dB (2.83V/1m) Delefrekvens: 2,2 kHz Tilslutninger: Forgyldte terminaler Anbefalet placering: Gulvstående, mod væg Dimensioner (B x H x D): 32,5 x 102,4 x 16 cm (højde inkl. fødder) Vægt: 18,0 kg Finish (kabinet/frontpanel): Hvid/hvid, sort/sort, mocca/mocca, hvid/sort, hvid/mocca, sort/mocca Valgfri stofbetræk: Mørkegrå, lysegrå Tilbehør: Vægbeslag |
Produktionen skulle starte i November 2024, forventet dansk pris i omegnen af 30.000 kr for et sæt incl. moms.
Mere info tilgængelig hos producenten