Flere brugere på recordere.dk har de sidste dage skrevet til os, at de er blevet blokeret af os på Disqus (vores kommentarspor). Vi har ikke blokeret nogen, og det løser sig oftest af sig selv.
Disqus er en populær kommentartjeneste, der bruges af mange websites for at facilitere diskussioner og interaktioner mellem læsere. Når brugere bliver udelukket fra at kommentere, kan det ske på grund af flere årsager, som enten er relateret til Disqus’ automatiserede systemer, eller fejl i platformens algoritmer.
En almindelig årsag til fejlagtige blokeringer er de automatiserede spam- og moderationsfiltre, som Disqus anvender for at beskytte diskussioner mod upassende eller skadeligt indhold. Disse filtre kan dog fejlagtigt identificere visse brugere eller kommentarer som værende i strid med Disqus’ retningslinjer, selvom de ikke har overtrådt nogen regler. Dette kan skyldes tekniske fejl i platformen, eller at specifikke IP-adresser, ord eller mønstre i kommentarmønstre bliver markeret forkert.
På recordere.dk er det meget sjældent at vi blokerer brugere fra at kommentere, og de seneste dage har vi fået mange henvendelser fra brugere der er blevet blokeret. For nogle har det løst sig selv, for andre har vi ikke hørt fra dem igen.
Med mindre man skriver spam, eller skriver nedladende om andre brugere, så modererer vi ikke vores kommentarspor.
Så hvis man oplever problemer i disse dage med Disqus og kommentarer og ikke mener man har skrevet noget der virkeligt kræver handling fra vores side, så er det altså Disqus man skal have fat i.
Vi beklager problemerne… Disqus har ikke selv noget på deres driftsstatus.