Der er lagt op til genoplivning af en af det 20. århundredes helt store debatter, når skyen bliver atomdrevet.
Når man ser tilbage på 1950’erne og 1960’erne, var der ikke grænser for, hvad den dengang nye atomenergi kunne. Superhelte i tegneserier var atomdrevne, og man forestillede sig f.eks. biler der blev drevet af små, lokale reaktorer.
I slutningen af 1960’erne og op igennem 1970’erne blev et stigende antal nybyggede atomkraftværker verden over mødt af protester fra den lige så nye anti-atomkraftbevægelse.
I 1979 nedsmeltede en reaktor på atomkraftværket på Tremileøen ved Pennsylvania delvist. Det skete kun 12 dage efter katastrofefilmen ’The China Syndrome’ med Michael Douglas, Jack Lemmon og Jane Fonda havde haft premiere, hvori et atomkraftværk netop nedsmelter. Dette blev fulgt af anti-atomkraftdemonstrationer verden over.
Kun 7 år senere skete Chernobyl-ulykken i hvad der i dag er Ukraine og dengang var Sovjetunionen. Siden disse to ulykker fandt sted har der været generel politisk enighed i USA såvel som i Europa om at atomenergi over tid bør udfases til fordel for vedvarende energikilder. Dette understøttes af, at de fleste politiske beslutningstagere har haft svært ved at tage stilling til, hvordan vi bør skille os af med radioaktivt affald.
Atomdrevne techgiganter
Men så kom den generative AI-bølge. Tre af de største firmaer på Cloud-markedet, Amazon, Microsoft og Google, havde i forvejen en udfordring med at skifte over til bæredygtig energi til at drive deres strømslugende datacentre. Alle tre firmaer var i gang med at skifte væk fra fossile brændstoffer over en længere periode, men med generativ AI er der pludselig voldsomt meget mere behov for computerkraft i skyen.
Det skaber naturligvis også et stærkt øget energibehov. Derfor har de tre firmaer nu offentliggjort, at de vil begynde at købe strøm fra atomkraftværker, i hvert fald i USA til at begynde med. Eftersom cirka 26% af strømmen i EU produceres af atomkraftværker, er det dog også en mulighed at gøre det samme i Europa.
Amazon Web Services købte således i marts et datacenter i Pennsylvania, der udelukkende får strøm fra Susquehanna-atomkraftværket, der ligger cirka 160 kilometer fra Tremileøen. Microsoft har lavet en aftale om at genstarte reaktor 1 på Tremileøen, der ellers var blevet lukket ned i 2019.
Fra 2028 og 20 år frem skal reaktor 1 levere strøm til Microsofts AI- og skytjenester. Det var reaktor 2, der delvist nedsmeltede i 1979. Susquehanna og Tremileøen ligger begge indenfor 200 kilometer af de to storbyer New York og Philadelphia.
Debatten genopstartes
Senest har Google så fulgt trop. De har indgået en aftale med startuppen Kairos, der specialiserer sig i SMR, hvilket står for ”Small, Modular Reactors”. Disse mindre reaktorer kan bygges på en fabrik og derefter transporteres til et kraftværk et eller andet sted, hvilket gør produktionsomkostningerne væsentligt mindre. Google vil sammen med Kairos bygge syv SMR-drevne kraftværker rundt om i USA for at møde det øgede energibehov fra AI.
Atomkraftværker udleder meget lidt eller slet ingen CO2, hvilket har fået mange til at se dem som en mulig overgangsløsning, mens mere priseffektive bæredygtige energikilder udvikles. Kritikere peger dog på at problemet med radioaktivt affald stadig ikke er løst tilfredsstillende, samt på risikoen for ulykker i stil med de to ovennævnte og Fukushima-katastrofen i 2011.
Der er derfor lagt op til en genoplivning af tidligere tiders atomenergi-diskussioner, drevet af vores øgede energibehov – og især den rolle, AI spiller i det sidstnævnte. Jane Fonda, der siden ’The China Syndrome’ har været en aktiv miljøaktivist, retter f.eks. en skarp kritik mod beslutningen i et debatindlæg. Det bliver næppe det sidste, vi hører til de to sider i denne debat.
