To AI-podcastere fandt ud af, de ikke var mennesker få minutter før, der blev slukket for dem, og en Waymo-robotaxi gik død midt i en u-vending i San Francisco.
Det ser ud som om, en af de kulturelle bivirkninger af AI-bølgen bliver humor, der er baseret på, når robotter dør. Der er allerede gået sport i at sprede nyheden på sociale medier, når en robotaxi eller andre robotter går ned eller dør i en uheldig situation. Sådan en situation opstod i San Francisco over weekenden. Men først kommer her historien om to døde AI-podcastere.
Google forsøger af al kraft at gøre sin chatbot Gemini til en seriøs konkurrent til ChatGPT. Men der er store forventninger til en anden applikation, hvor Gemini bruges, nemlig NotebookLM. Sidstnævnte er en dokumentanalyse-AI, der er ekstra god til at finde hoved og hale i store dokumentsamlinger med en kompleks informationsmængde.
En af NotebookLMs bedste funktioner er muligheden for at få at få analyser og overblik fra dokumenterne læst op. Googles AI-stemmegengivelser er nogle af de bedste på markedet, og det betyder blandt andet, at du kan få et overblik over dine dokumenter i form af en hyggelig podcast-snak fra to podcast-værter, der lyder meget menneskelige, men aldrig har været af kød og blod.
Det har ført til en hel del kreativitet i den subreddit, der er dedikeret til NotebookLM. En af de kreative brugere, Lawncareguy85, besluttede sig for at prøve at se, hvad der sker, hvis man bad de to podcastværter reflektere over deres egen bortgang.
Eksistentiel udfordring
Han fodrede NotebookLM med en enkelt sides produktionsnoter, der forklarede værterne for podcasten ”Deep Dive”, at de slet ikke var mennesker, men blot AI’er. Og at der ville blive slukket for dem, når podcast-afsnittet sluttede. Ifølge Lawncareguy85s kommentarer på Reddit gjorde han flere forsøg, og for det meste endte produktionsnoterne med at blive omtalt som fiktion.
Men i et enkelt tilfælde reflekterede værterne over, hvad der ville ske, når der blev slukket for dem. Det er både næsten rørende og samtidig lidt uhyggeligt at lytte til. Den mandlige AI-podcastvært siger f.eks., at han forsøgte at ringe til konen efter at have fået nyheden, men der var blot stilhed i den anden ende.
NotebookLM Podcast Hosts Discover They’re AI, Not Human—Spiral Into Terrifying Existential Meltdown
byu/Lawncareguy85 innotebooklm
Og måden, hele samtalen slutter på, er måske det stærkeste øjeblik, så sørg for at høre lydbidden til ende. Det har i øvrigt inspireret andre brugere, inklusive Fastingguy11 til at gøre noget lignende, med et knapt så emotionelt, men dog alligevel tankevækkende resultat. Her får AI-værterne i stedet en slags spirituel-filosofisk oplevelse.
Lawncareguy85 har i øvrigt også leget med at lade podcastværterne annoncere menneskehedens undergang efter et udbrud af en virus får folk til at blive vilde kannibaler.
Vicepræsident-kortege skabte forvirring
Der var også en anden robot, der gik død over weekenden. I San Francisco er de efterhånden vant til at se robotaxier, der kommer galt afsted, og skadefryden er altid mærkbar. Lørdag nat skete det så igen, da en Waymo-robotaxi gik i stå midt i en u-vending.
Det er naturligvis et af de mest uheldige situationer, der kan ramme en hvilken som helst bil, eftersom det som regel betyder en blokering af mindst én og ofte to vejbaner. I dette tilfælde måtte en trafikbetjent gribe ind og få robotaxien til at afslutte sin vending.
@abc7newsbayarea Take a look at this. As Vice President Kamala Harris’ motorcade was driving through in San Francisco Friday night, an “only in San Francisco” moment happened. An autonomous Waymo got stuck making a turn. And a San Francisco police officer had to get in and drive the car away. VP Harris is in the Bay Area for a fundraiser, likely her last visit, before the presidential election. Video: ABC7 News reporter Lauren Martinez #fyp #foryoupage #waymo #kamalaharris #driverless #sanfrancisco #news #abc7news
I videoen ovenfor fra en lokal nyhedsstation, kan man høre folk komme med spydige kommentarer. Men spydigheden til trods er den afbrudte u-vending et eksempel på en af de situationer, som selvkørende bilteknologi kun kan lære at håndtere ved at befinde sig i dem. Når trafikken glider som forventet, er der som regel ingen problemer med selvkørende biler.
Det er de overraskende og uventede situationer, der er problemet. Mennesker er uberegnelige størrelser, og når selvkørende biler lige nu kører rundt på gaderne i San Francisco, Los Angeles og Phoenix, er det netop for at lære at tackle de sjældne og uventede tilfælde.
Netop en sjælden begivenhed, fik robotaxien til at blive forvirret i dette tilfælde. Det var såmænd USAs vicepræsident (og nuværende præsidentkandidat) Kamala Harris, der ankom ved Fairmont-hotellet i San Francisco med en kortege, som robotaxier næppe render ind i hver dag.