Forside * Nyheder

Danmarks største elektronikbutik åbner 4/10

-
Foto: recordere.dk

Power lover tilbud bedre end Black Friday, når danmarks største elektronikbutik slår dørene op

Til oktober slår elektronikgiganten Power dørene op for Danmarks største elektronik- og hvidevarebutik i Rosengårdcentret, Odense.

Og der er god grund til at holde øje med deres åbningstilbud, for de reklamerer med at de vil være bedre end Black Friday. Så det bliver en ledetråd for hvad der kan forventes af tilbud til Black Friday.

Annonce:

Rosengårdcentrets ejere har brugt 100 millioner kroner, på projektet med at omdanne et tidligere lager og tilligere kælderbutikker til den ny kæmpe butik.

Centret har valgt at lade Power få deres navn på hele den side hvor lilla indgang ligger, og kunder til centret som bruger den indgang skal derfor bogstaveligt talt gå gennem Power.

“Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det her bliver den største satsning i Powers historie. Vi får en kæmpe butik, som kræver over 80 medarbejdere, og hvor vi forventer en årlig omsætning på mindst 350 millioner kroner”, fortalte Powers administrerende direktør, Jesper Boysen, til fyens.dk tilbage i maj.

Til sammenligning er 2.000 kvm en gennemsnitlig størrelse for større elektronik- og hvidevare butikker, mens de hidtil største som Elgiganten i Glostrup og Skejby ved Aarhus er omkring 4.500 kvm. Den nye Power bliver på 5.500 kvm og danmarks hidtil største.

 

Elgiganten driller Power

Foto: recordere.dk

Forud for åbningen der driller Elgiganten den ny Power-satsning. Elgiganten, der ligger lige overfor den ny Power-butik, har valgt at opsætte et kæmpe banner på deres side af vejen, som tilfældigvis dækker for et Power vejviser-skilt, for kunderne på Elgigantens parkeringsplads.

Fundamentet for reklamesøjlen er fire stk. 40-fods containere, stablet 2 og 2, og beklædt med bannere på begge sider.

Reklamen fortæller at Elgiganten altid har prismatch. Underforstået, at der ikke er nogen grund til at gå over på den anden side og handle. De fremhæver også at de er danmarks største elektronikkæde.

Power lokker med hele 20 timers åbningstid på åbningsdagen d. 4/10. Der er åbent fra kl. 06:00 – 02:00

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.