Forside * Featured

Bang & Olufsen klar med H100-hovedtelefoner til 11.000

-

Bang & Olufsen har den 3. september 2024 præsenteret deres nyeste hovedtelefoner, Beoplay H100.

Hovedtelefonerne er en videreudvikling af Beoplay H95 og markerer et nyt skridt i virksomhedens tilgang til bærbar lyd. Beoplay H100 kombinerer næsten 100 års erfaring inden for lydteknologi med moderne innovationer, herunder avanceret digital støjreduktion og et modulært design.

Ifølge Bang & Olufsens CEO, Kristian Teär, repræsenterer Beoplay H100 virksomhedens potentiale inden for bærbar lyd. Hovedtelefonerne er inspireret af de kraftfulde Beolab 90-højtalere og tidligere ikoniske designs fra Bang & Olufsen. Med fokus på holdbarhed og lang levetid er Beoplay H100 udviklet med en modulær konstruktion, der gør det muligt at udskifte slidte dele som hovedbøjlen og ørepuderne.

Annonce:

 

God lyd kræver stilhed

Med 40 mm specialfremstillede titaniumenheder bag elegante aluminiumsgitre leverer Beoplay H100 Hi-Res-lyd, der er tunet af anerkendte Bang & Olufsen-tonmeistere og inspireret af højttaleren Beolab 90.

“Beoplay H100 er de bedste hovedtelefoner, vi nogensinde har skabt. Uanset om du lytter til din yndlingsmusik eller har et telefonopkald i et støjende miljø, leverer H100 enestående lyd,” siger Bang & Olufsens teknologidirektør Neo Kaplanis og fortsætter: ”Vi har udviklet et avanceret mikrofonsystem, der leverer krystalklar lyd selv i meget krævende situationer. Samtidig har vi fordoblet ydeevnen af vores aktive støjreduktion (ANC) fra Beoplay H95 og udviklet EarSense™-teknologi, der skræddersyr lyden til brugerens pasform i realtid, mens man lytter til musik på farten.”

 

Super elegant design med fokus på komfort og funktionalitet

Designet af Beoplay H100 lægger vægt på komfort og funktionalitet. Hovedtelefonerne er udstyret med ridseafvisende touch-interface i hærdet glas samt drejeknapper, der sikrer nem adgang til kontrolfunktioner. Ørepuderne er fremstillet af lammeskind, og hovedbøjlen er indpakket i specialstrikket tekstil, som skal sikre komfort under længere tids brug.

Hovedtelefonerne fås i tre farver: Infinite Black, Hourglass Sand og Sunset Apricot, hvor hver farve har et specifikt designudtryk, der relaterer sig til Bang & Olufsens æstetik.

Beoplay H100 er også designet med fokus på cirkularitet og bæredygtighed. De nye hovedtelefoner er skabt ud fra cradle-to-cradle-principper, og det forventes, at de vil opnå officiel certificering i 2025. Moduletanken i designet gør det nemmere at vedligeholde og reparere hovedtelefonerne, hvilket bidrager til en længere produktlevetid. Desuden kan softwaren opgraderes, så hovedtelefonerne kan følge med teknologiske fremskridt.

 

Pris og levering

Beoplay H100 er tilgængelige fra den 3. september 2024 til en vejledende udsalgspris på 10.999 DKK. Bang & Olufsen tilbyder en udvidet femårig garanti gennem Beocare-programmet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.