Forside * Nyheder

OnePlus Pad 2 nu tilgængelig i Danmark

-

OnePlus er klar med deres Pad 2 i Danmark, og den kan nu købes hos danske forhandlere.

OnePlus Pad 2 er blevet godt modtaget blandt brugerne allerede inden lanceringen. I Europa er tabletten blevet solgt tre gange så hurtigt som sin forgænger, OnePlus Pad, i forudbestillingsperioden. OnePlus Pad 2 er tilgængelig i farven Nimbus Gray og kommer med 12GB RAM og 256GB lagerplads.

Annonce:

OnePlus Pad 2 er bygget til både arbejds- og hverdagsbrug med en Snapdragon 8 Gen 3-chip, der giver hurtig ydeevne. Tabletten kan forbindes med OnePlus-telefoner, synkronisere medier og dele notifikationer. Den har også funktioner som App Relay, der gør det muligt at skifte mellem telefon og tablet uden problemer.

OnePlus Pad 2 har også en række AI-funktioner, der hjælper med at øge produktiviteten. AI Speak kan læse tekst højt, Recording Summary kan sammenfatte lange tekstpassager, og AI Writer kan skabe indhold baseret på tekst- og billedforslag. Brugere kan også konvertere optaget lyd til tekst og fjerne uønskede personer og objekter fra fotos med AI Eraser 2.0.

 

Pris og levering

Fra i dag kan OnePlus Pad 2 købes i Danmark til en vejledende udsalgspris på 4.299 kr. Derudover kan man også købe tilbehør som OnePlus Smart Keyboard, OnePlus Stylo 2-pennen og OnePlus Folio Case 2. Priserne på disse er henholdsvis 1.159 kr., 769 kr. og 459 kr. Alle produkter kan findes hos Proshop.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.