Forside * Nyheder

Norlys advarer kunderne: Pas på falske sms’er

-
Foto: recordere.dk

En ukendt afsender udgiver sig i øjeblikket for at være Norlys og truer med lukning af strømmen. SMS’erne er falske, og Norlys har politianmeldt sagen.

Flere energikunder modtager i øjeblikket sms’er fra nogen, der udgiver sig for at være Norlys. I beskederne står der, at Norlys lukker for strømmen, fordi kunden har en ubetalt regning. Men sms’erne er falske, og Norlys har derfor politianmeldt sagen. Samtidig opfordrer Norlys kunderne til at slette sms’erne.

I beskederne står, der ”Du har et udestående hos Norlys, og din strøm kan som konsekvens blive slukket, hvis dette ikke bringes i orden snarest muligt.” Herefter opfordres kunderne til at betale via et link i sms’en.

Annonce:

– Hvis vores kunder har en ubetalt energiregning, sender vi rent faktisk sms’er ud til dem som en venlig påmindelse. Derfor er disse phishing-sms’er meget virkelighedstro. I vores sms’er linker dog aldrig til regningen, men beder blot kunden betale den regning, vi allerede har sendt, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.

Han advarer samtidig kunderne mod at klikke på links fra ukendte afsendere.

– Vi oplever desværre af og til phishingforsøg, hvor Norlys’ navn og logo misbruges. De sms’er, der er i omløb i øjeblikket, er meget vellignende, og jeg kan kun opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er, siger Mads Brøgger.

Er man i tvivl om, om man har en ubetalt regning hos Norlys, kan man altid tjekke det på /mit.norlys.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.