Forside * Nyheder

Intel fyrer 15% af arbejdsstyrken – Flere end 15.000 ramt

-
(Foto: Intel/Vecteezy)

Nu mærker Intel for alvor konkurrencen fra NVIDIA på datacenter-området, og i mindre grad fra ARM. Men det er firmaets satsning på nye chip-fabrikker, der virkelig gør ondt i regnskabet.

I oktober sidste år brugt Intels CEO Pat Gelsinger nogle relativt nonchalante ord om ARM-chippenes indflydelse, i hvert fald på Windows- og PC-markedet. Gelsinger sagde om ARM-baserede PC’er, at han ikke forventer, de kan ”få ret meget betydning” for markedet.

I dag blev det så bekendtgjort, at Intel fyrer flere end 15.000 medarbejdere, og måske helt op til 19.000. Det skriver The Verge. Hele Intels arbejdsstyrke skal reduceres med 15%, og eftersom firmaet lige nu har 125.000 medarbejdere, kan tallet blive tættere på det sidste end det første. Firmaet standser også alle ”ikke-essentielle aktiviteter” og alle udviklingsprojekter skal revurderes.

Annonce:

Det sker, fordi Intel skal spare 10 mia. dollar, eller ca. 680 mia. kroner. Intel skal spare penge, fordi de har mistet en hel del omsætning, blandt andet fordi ARM vinder indpas og fordi Intel ikke er specialister i design af de GPU’er, der er behov for i de mange nye AI-orienterede datacentre. Det er altså langtfra Windows+ARM-kombinationen, der direkte har ført til Intels omsætningsnedgang.

Counterpoint Research fremlagde sidste år tal, der viste, at ARM nu sad på 14% af det personlige computermarked, men 90% af den andel står der Apple på, så meget få af computerne er Windows-maskiner. Firmaet prognosticerede dog, at en fjerdedel af markedet for personlige computere ville tilhøre ARM i 2027.

ARMs langsomme indmarch

ARMs CEO, Rene Haas, sagde for et par måneder siden, at han forventede at 50% af PC-markedet var ARM-drevet i 2029. Han fik kort efter opbakning af Cristiano Amon, der er CEO i Qualcomm, som vurderede at Haas’ ambitioner var ”realistiske”. Qualcomm er nu er begyndt at markedsføre sine ARM-baserede Snapdragon-chips til computere.

Så selv om ARMs indvirkning på Intels omsætning er minimal lige nu, ser det ud som om, det snart kan ændre sig. Der, hvor Intel virkelig har mistet både indflydelse og omsætning er på chips til datacentre – især, når det gælder den vækst, AI-bølgen har sat i gang på området.

Intels CEO, Pat Gelsinger. (Foto: Cody Glenn/Web Summit / CC BY 2.5)

Det indrømmer Pat Gelsinger i sin meddelelse til Intel-medarbejderne om nedskæringerne, hvor han skriver at ”andet kvartal var en stor skuffelse rent finansielt”, og at ”vores omsætning har ikke vokset som forventet og vi har endnu ikke draget fordel af stærke, igangværende markedstrends som AI”.

Fordi AI-servere typisk har brug for processorer, der kan levere en masse rå beregningsydelse, og gerne flere, paralelle processer ad gangen, er chips af GPU-typen blevet det foretrukne valg til datacentrene, frem for CPU’er.

Flest penge tabt på Foundry

GPU’er har aldrig været Intels speciale. Det har til gengæld altid været NVIDIAs speciale, og det har sidstnævnte kapitaliseret kraftigt på. I juni oversteg NVIDIAs markedsværdi endda Apples og Microsofts, så firmaet en overgang var det største i verden, målt på aktieværdi. NVIDIA laver dog også datacenter-CPU’en Grace, der er baseret på ARM. Modsat har Intels manglende indflydelse på ARM- og GPU-markedet fået aktieinvestorerne til at kigge til anden side.

De allerstørste tab på indtjeningen hos Intel kommer dog fra deres Foundry-division, altså den del af firmaet, der rent faktisk fabrikerer de chips, som både Intel og andre firmaer udvikler. I forbindelse med sin bagatellisering af ARM sidste år, sagde Pat Gelsinger, at selv, hvis ARM blev en succes, ville Intel få del i succesen ved at fabrikere ARM-chips i Foundry-divisionen.

Tabene på Foundry-divisionen i de seneste to kvartaler har været store, men de skyldes bl.a. investeringer i nye fabrikker, der endnu ikke er bygget færdig – og derfor endnu ikke bidrager positivt til Intels økonomi. Det er en langsigtet investering, der også får statsstøtte fra USA’s regering, fordi mange af fabrikkerne er placeret i USA. Men for nuværende koster satsningen altså 15% af arbejsstyrken deres jobs.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.