LEGO er klar med et “Jaws” sæt som gør du kan genskabe filmen Dødens gab i LEGO. Du skal dog være klar til at bruge tid og penge. For det er ikke gratis.
Er du klar til at smide 1.300,-, så kan du snart bygge og genskabe filmen “Dødens gab” som var en af Steven Spielbergs første film.
Dødens gab er en amerikansk thriller fra 1975 instrueret af Steven Spielberg og baseret på Peter Benchleys roman.
Handlingen foregår i en lille fiktiv kystby i USA, hvor en stor hvid haj begynder at angribe både turister og lokale beboere. Byens politichef, portrætteret af Roy Scheider, forsøger ihærdigt at advare offentligheden om faren, men møder modstand fra de lokale myndigheder, som frygter panik og økonomiske tab fra faldende turisme. Efter flere hajangreb slår politichefen sig sammen med en marinebiolog, spillet af Richard Dreyfuss, og en erfaren hajjæger, spillet af Robert Shaw, for at konfrontere og nedlægge det frygtindgydende rovdyr.
Filmen blev optaget på øen Martha’s Vineyard, beliggende ud for Massachusetts’ kyst syd for Cape Cod.
LEGO klar med sæt den 6. august
Har du de knap 1.300,- som sættet koster, så får du 1.497 dele som skal samles, men så får du også det gode skib Orca, samt de forskellige skuespillere, samt hajen det hele handler om.
Indtil da, kan du se LEGO genskabe filmen på 90 sekunder i videoen ovenfor.