Forside * Nyheder

TinyPod giver nyt liv til dit gamle Apple Watch

-
(Foto: tinyPod)

Navnet er ikke tilfældigt, for designet af det lille, mekaniske etui til Apple Watch, både ligner og fungerer som en gammeldaws iPod.

Har du et gammelt Apple Watch liggende, som du ikke helt ved, hvad du skal bruge til? Eller leder du bare efter en god undskyldning til at købe et nyt? Uanset situationen, bør du tage et kig på tinyPod.

TinyPod er en ekstern ”æske” eller etui til Apple Watch, der laver den om til – som navnet antyder – en slags mini-iPod (ikke at forveksle med den gode, gamle iPod mini). Kombinationen af Apple Watch og tinyPod-æsken kan dog meget mere end bare spille musik.

Annonce:

Først og fremmest kan du gøre alle de ting, du normalt ville gøre på et Apple Watch. Det betyder, at du kan bruge tinyPod-kombinationen som en lille smartphone, og du kan tjekke og svare på emails og beskeder, helt som hvis uret sad på håndleddet.

Men, som alle, der bruger funktionen ved, så kan det være lidt akavet at stå med håndleddet oppe ved øret for at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af en telefonsamtale (hvis du da ikke bruger AirPods i kombination med Apple Watch til formålet).

Lavet af tidligere Snap-designer

Så er det lidt nemmere at stå med en dims i hånden der fylder som en streamingboks-fjernbetjening. Dette måske også er tilfældet, når du skal skrive en besked med det indbyggede tastatur i watchOS, hvilket kan være lidt kompliceret, når smarturet bæres på håndleddet.

Med tinyPod behøver du dog ikke engang bruge Apple Watch’ touchskærm til formålet. Det tager formentlig lige så lang tid, men du har i det mindste et alternativ i form af det klikhjul, der sidder på fronten og får tinyPod til at ligne en iPod-efterfølger.

Du kan få tinyPod i tre størrelser, inklusive til Ultra-modellen (Foto: tinyPod)

Klikhjulet erstatter adgangen til kronehjulet på Apple Watch, som klikhjulet angiveligt styrer mekanisk. Hvordan det virker, må komme an på en prøve. Det synes jo også oplagt at tinyPod kunne have et batteri ombord, der kunne forlænge levetiden for selve smartur-delen, men det er ikke tilfældet.

Det skulle dog hjælpe dog på batterilevetiden, at du kan slå den automatiske håndleds-bevægelsessensor fra, da denne ikke er nødvendig længere ifølge tinyPods bagmand. Han hedder Newar og er en tidligere designer for Snap, Inc., det Los Angeles-baserede firma bag den sociale medieplatform Snapchat.

Distraktionsfri telefon

Et andet brugsscenarie for tinyPod er ifølge Newar, at den lille kombinations-gadget kan fungere som en telefon, der ikke har alle mulige distraktioner ombord. Du kan naturligvis bruge de forskellige apps, der virker på Apple Watch, men de er utvivlsomt mere besværlige at benytte i længere tid ad gangen på den lille skærm.

(Foto: tinyPod)

Så hvis du bare har brug for en telefon til at kommunikere til og fra, og ikke vil distraheres af alle mulige spil og sociale medier OG tilfældigvis har et gammelt Apple Watch liggende, så kan tinyPod måske være sagen. Den fås i tre størrelser: 40/41 mm, 44/45 mm, og 49 mm (Ultra).

Prisen er også til at overskue, hvis det handler om at finde en grund til at befri et gammelt Apple Watch fra sit fængsel i en mørk skuffe. Den kan bestilles i tinyPods webshop og koster 554 kroner før danske skatter og afgifter. Du kan også en billigere version uden klikhjul til 208 kr. – ligeledes før danske skatter og afgifter. Ifølge webshoppen vil tinyPod blive sendt ud ”denne sommer” – og det er jo nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.