Er du på jagt efter en utraditionel trådløs højttaler med Airplay, Spotify Connect og Bluetooth så læs med her. Vi har testet Devialet Mania, der er kuglerund.
Vil du gerne skille dig ud fra mængden, og er du klar til at kaste omkring 7.500,- efter en trådløs højttaler, så skal du læse med her.
Design ikonet Devialet, der er kendte for deres Phantom højttalere, har lavet en kuglerund rejsehøjttaler de kalder Mania. Den blev lanceret i 2022, men det er først nu vi har haft mulighed for at teste den.
Højttaleren kommer med både WiFi og Bluetooth, og så kommer den med en voldsom pris på ca. 7.500,-. Du kan udover højttaleren så også købe en docking stand som ikke følger med til den ellers høje pris, og for den skal du betale yderligere 809,- DKK.
Vi har testet Devialet Mania, og her er hvad vi synes.
Design og opsætning
Devialet Mania kommer i en gavelignende æske, der udover højttaleren indeholder en USB-C oplader, en bærepose og et USB-C kabel. Højttaleren fås i tre forskellige farver, Deep Black, Light Grey og Gold. Modellen vi testede var den dybt sorte, og det er helt sikkert også den farve jeg selv ville vælge, da den ellers hurtigt vil blive snavset.
Designet er noget for sig selv, som sagt er højttaleren nærmest kuglerund, og så har den en flade, der gør at den kan stå op. På den ene side har man tre knapper til on/off, Bluetooth og batteri status, udover de tre knapper har man også en mic on/off og en USB-C port til opladning. På den anden side har man 3 knapper til lydstyrke og play/pause. Flere steder i remmen er der forskellige dioder som viser om den kører WiFi, Bluetooth, og så er der en diode der skifter farve ud fra batterikapacitet.
Rundt om højttaleren har Devialet lavet en “rem”, der gør du kan bære den i hånden, men jeg må indrømme at med mine pølsefingre, kunne jeg kun have tre fingre, og så føles det ikke så behageligt at gå rundt med den. Så den skal nok ikke betragtes som andet en tranportabel højttaler inden for husets fire vægge og i haven. Og selvom den har en IPX4 certificering, så ville jeg ikke turde have den med på stranden eller andre steder hvor der er meget sand eller støv.
På for- og bagside har man de klassiske Devialet højttalerenheder, som jeg kommer nærmere ind på når vi når til lyden. I bunden er der et gevind, der gør du kan montere den på væg eller på noget så simpelt som en kamera tripod hvis du har den med på farten.
Opsætningen ud af kassen er super let. Du henter Devialet’s app til enten Android eller iOS, og så kan du komme igang med at høre trådløs lyd.
Devialet Mania måler 176 mm x 193 mm x 139 mm og vejer hele 2,3 kg.
Designet er i min optik super elegant, men det er også en af de grundfilosofier som Devialet har.
Hvordan lyder Devialet Mania?
Devialet Mania har fire full-range drivere indbygget, og de dækker hele spektret fra diskant til bas. Og jeg må sige at jeg er meget imponeret over hvordan den lyder.
Selvom det er en enkelt enhed, gør Devaliet meget ud af at fortælle om deres ASC (Active Stereo Calibration), der bruger fire indbygget mikrofoner til at justere lyden i forhold til omgivelserne hele tiden i real-time.
Devaliet Mania har en 360 graders stereo mode. som aktiveres hvis højttaleren står langt nok fra væggen, ellers bruger den to af de 4 højttalere til at skyde lyden op og væk fra væggen hvis den står tæt på sådan en. Jeg skal være ærlig og sige at jeg aldrig sådan fik en WOW stereo-oplevelse, men jeg havde en konstant WOW lyd-oplevelse.
Jeg har testet den med alt fra dance til world music, og uanset hvad man smed efter den så lød det bare godt. Jeg kørte hele testen på deres Flat indstilling, hvor højttaleren bare spiller som Devaliet har kalibrere den til.
Det er helt åndsvagt hvor godt højttaleren lyder ud fra sin størrelse, men det skal en højttaler til 7.500,- altså også gøre. Så lyden er klart godkendt.
Gode trådløse forbindelser
Devaliet Mania kommer med WiFi, der understøtter både 2,4 og 5ghz netværk, og så har den bluetooth 5.0, hvis du ikke har højttaleren med på farten.
På WiFi kan du bruge den med Airplay 2, Spotify Connect men den er også certificeret til at virke med Roon, hvis man bruger det.
Med Bluetooth kan du bruge den med alt du har som understøtter Bluetooth.
App’en kan det den skal kunne, men heller ikke mere
Devaliet app’en brugte jeg primært under installationen da jeg skulle have den på mit WiFi, og så testede jeg lidt leg med equalizeren, men som jeg skrev tidligere foretrak jeg faktisk lyden i deres flat opsætning, så den brugte jeg ikke.
Alt andet er selvjusterende, så ingen grund til at bruge app til det. Den har integration til de fleste vigtige streamingtjenester, og du kan også bruge den til internet radio.
Batteritid: Op til 10 timer – Jeg ville ønske det var mere
Devaliet Mania kommer med op til 10 timers batteritid, og det svarer meget overens til det man kender fra f.eks. Sonos Move 1, men jeg kunne godt tænke mig at den havde bedre batteritid. På Sonos Move 2 får du op til 24 timer. Du rammer aldrig de 10 timer hvis du giver den gas, så forvent mellem 6-10 timer afhængigt af hvor højt du spiller.
Hvis du ikke gider at have et grimt USB-C kabel strittende ud af siden af højttaleren mens du lader op, kan du købe en ladedock. Den koster lige over 800,-
Konklusion – Devaliet Mania – Den er smuk og god
Devaliet Mania er en fantastisk trådløs højttaler med imponerende lyd. Men det skal det være med en vejledende pris på 7.500,-. Du kan dog finde den billigere på pricerunner.dk.
Men der er ting der trækker ned, og det er håndtaget og batteritiden ud fra prisen.
Men er du allerede ejer af, eller vil du gerne ind i Devaliet universet, så er Mania stadig den billigste måde at komme igang. Vi ender på 4 flotte stjerner, men husk på at du sagtens kan få andre højttalere til meget mindre penge, der har næsten lige så god lyd.