OnePlus har i dag annonceret, at deres nye produkter, OnePlus Nord 4 og OnePlus Pad 2, vil blive lanceret med avancerede AI-funktioner, der er designet til at gøre brugernes hverdag nemmere og mere produktiv
OnePlus Nord 4 er det nyeste medlem i OnePlus’ Nord-serie og er den første smartphone i serien, der er fremstillet i metal og understøtter 5G-netværk. OnePlus har arbejdet intensivt på at inkorporere AI i denne model for at vise, hvad der er muligt med den nyeste teknologi. OnePlus Nord 4 kommer med en række AI-drevne funktioner, der er designet til at forbedre forskellige aspekter af hverdagen, især inden for fotografering og produktivitet.
“Vi har glædet os til at løfte sløret for de kommende AI-lanceringer, og vi kan næsten ikke vente med at præsentere de nye produkter i morgen. OnePlus Nord 4 og OnePlus Pad 2 er med deres AI-integrationer med til at demokratisere AI og kommer helt sikkert til at gøre brugerens dagligdag meget nemmere. Vi glæder os til at se, hvordan brugere tager imod de nye funktioner”, fortæller Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark, i en udmelding.
AI til kreativitet
Tidligere i år annoncerede OnePlus lanceringen af AI-værktøjer som AI Eraser og Smart Cutout, som fjerner uønskede personer og genstande fra billeder. Disse værktøjer får nu selskab af nye funktioner som AI Best Face og AI Clear Face, som vil blive tilgængelige senere på året. AI Best Face kan fx redigere et gruppeselfie og åbne lukkede øjne på personer på billedet, mens AI Clear Face sørger for høj opløsning af ansigter på billederne.
AI til produktivitet
OnePlus Nord 4 og OnePlus Pad 2 er også udstyret med AI-funktioner, der skal øge produktiviteten. Funktioner som AI Speak og AI Summarise hjælper med at dele information fra forskellige hjemmesider og apps. AI Writer kan skrive en lang besked baseret på korte instruktioner, hvilket gør det nemmere for brugerne at vende tilbage til deres arbejde. Senere på året vil begge enheder få funktionen Recording Summary, der kan omdanne timelange mødeoptagelser til korte skriftlige resuméer på få sekunder.
AI i hverdagen
AI er ikke kun synlig på overfladen af OnePlus’ nye produkter. OnePlus Nord 4 og OnePlus Pad 2 har AI indbygget direkte i deres operativsystem, OxygenOS 14. Dette system har machine learning-systemer integreret i RAM, storage, CPU og batteri, hvilket forbedrer ydeevnen og effektiviteten. Begge produkter er også udstyret med OnePlus’ egenudviklede Trinity Engine, som optimerer CPU, RAM og ROM for at sikre optimal daglig ydeevne.
Battery Health Engine
En anden bemærkelsesværdig funktion i OnePlus Nord 4 er Battery Health Engine. Denne teknologi bruger AI til at analysere strømforbruget og sikre, at batteriet holder sig i god stand. Battery Health Engine gør det muligt for batteriet at overleve mere end 1.600 opladningscyklusser og opretholde over 80 % af sin oprindelige kapacitet i mere end fire år, hvilket er mere end tre gange så meget som i andre smartphones.
Pris og tilgængelighed
I Europa vil OnePlus Nord 4 være tilgængelig i to varianter 16 GB / 512 GB og 12 GB / 256 GB og fås i tre farver: Obsidian Midnight, Mercurial Silver og Oasis Green til følgende priser:
- 12GB + 256GB, 3.999 kroner
- 16GB + 512GB, 4.699 kroner
Salget af OnePlus Nord 4 begynder den 8. august, og forudbestillingerne starter umiddelbart efter keynoten den 16. juli hos OnePlus’ danske lokale partnere.
Pris for OnePlus Pad 2 følger.
Disclaimers For OnePlus Nord 4 er AI-funktioner som AI Eraser 2.0, AI Smart Cutout 2.0, AI Clear Face (kun frontkamera), AI Speak, AI Summary, AI Writer, Recording Summary og AI Link boost tilgængelige nu. AI Best Face bliver tilgængelig med en OTA-opdatering senere på året. For OnePlus Pad 2 er AI Eraser 2.0, AI Smart Cutout 2.0 og Scan Document tilgængelige nu, mens Recording Summary og andre AI-værktøjer bliver tilgængelige med en OTA-opdatering senere på året. |