Forside * Featured

LG opkøber 80% af selskabet bag smarthome platformen Homey

-

LG Electronics har erhvervet 80% af Athom for at styrke LG’s position på smart home-markedet. Hele Athoms team forbliver intakt, og virksomhedens grundlæggere, Stefan Witkamp og Emile Nijssen, vil fortsat være en del af ledelsen.

Med dette opkøb vil Homey-operativsystemet, samt de forbindelser og partnerskaber, som Athom har udviklet gennem de sidste ti år, blive tilgængelige for LG.

Annonce:

Dette skridt gør også LG til en førende udbyder af smart home-løsninger på verdensplan. Homey som brand vil fortsætte med at eksistere, og Athom vil fortsætte med at udvikle deres nuværende produkter, Homey Cloud og Homey Pro, samt arbejde på en stadigt voksende produktlinje.

Støttet af LG’s ekspertise inden for fremstilling, partnerskaber og globalt salg, kan Homey nu vokse hurtigere end nogensinde før. Begge grundlæggere, Emile Nijssen og Stefan Witkamp, vil fortsat være en del af Athoms ledelse og arbejde videre med deres vision om at skabe et bedre smart home for alle.

 

LG integrerer Homey i deres produkter

I den nærmeste fremtid vil LG integrere Homey-teknologien i sine produkter, hvilket vil give LG-kunder adgang til Homeys konnektivitet og integrationer. Et bredt udvalg af LG-produkter vil nu kunne benytte Homeys operativsystem og drage fordel af den alsidige smart home-platform for sømløs konnektivitet og funktionalitet.

Begge virksomheder vil samarbejde om at skabe unikke produktsynergier, startende med integration af LG ThinQ-drevne husholdningsapparater med Homey. Samarbejde inden for energistyring vil også bringe nye og bedre løsninger til både LG og Homey-kunder. En dybere integration med WebOS vil styrke LG TV’s rolle i kundernes smart home.

“Vi var meget imponerede over den teknologi, platform og det team, som Athom har bygget op med Homey. Opkøbet af Athom forventes at øge værdien af vores kerneforretninger og i sidste ende tjene som fundament for vores smart spaces-økosystem,” siger Jung Ki-hyun, executive vice president og leder af LG’s Platform Business Center.

“LG har for nylig investeret kraftigt i løsninger til smart spaces og AI, og vi er stolte af at blive en del af denne innovative, velfungerende virksomhed,” udtaler Stefan Witkamp, medstifter og kommerciel direktør hos Athom. “Vi ser frem til at arbejde sammen med LG for at skabe bedre smart home-løsninger for et stigende antal brugere – gennem Homey, LG-produkter eller en unik kombination af begge.”

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.