Forside * Featured

TEST: Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation

-

Vi har testet den nyeste video dørklokke fra Arlo, og du får 2K video-opløsning, aktivitetszoner og mulighed for lagring i skyen.

Arlo er klar med næste generation af deres populære video dørklokke der nu kommer med 2K video og så kan den bruges både kablet og på batteri. Læs hvad vi synes om Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation.

 

Annonce:
Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation (foto: recordere.dk)

Udpakning og design

Arlo Video Doorbell 2K kommer i en æske, der udover selve dørklokken, indeholder et beslag så du kan hænge den skråt ved døren, diverse skruer og USB-A til USB-C opladningskabel og et lille strømkabel hvis du vil bruge dørklokken kablet.

Den fysiske Installation tager alt mellem 5 minutter og en times tid afhængig af hvor meget du allerede har klart. Hvis du vil køre kablet og erstatter en anden dørklokke, så tager det ikke så langt tid, men skal du kable til 12V, så tager det nok lidt længere tid. Du kan også vælge at køre på batteri, og der tilbyder Arlo video Doorbell 2K op til 6 måneder afhængig af hvor meget der sker foran døren. Regn med mellem 3-6 måneder før du skal have den ladt op igen.

 

Sammenligning med den tidligere model som dog kun havde 12V og ikke batteri. (foto: recordere.dk)

Enheden er noget større end tidligere modeller fordi det både skal understøtte batteri og kabel, og jeg ville ønske man kunne have fået den i en ren kablet model, men når det er sagt så er det lækkert at den både understøtter 12V og batteri. Den måler 48.5 x 135.2 x 33.3 mm, og vejer 202.4 g.

Arlo Video Doorbell 2K 2. gen er naturligvis bygget sådan at den kan tåle at hænge udenfor i alt slags vejr.

 

Indhold: Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation (foto: recordere.dk)

Installation af Arlo Video Doorbell 2K med Arlo Secure App

Arlo har en app til både Android og iOS, og med den kan du let tilføje et eller flere kameraer. Du kan også tilgå dine kameraer via en webbrowser. Du skal være opmærksom på at Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation kun kan køre på 2.4Ghz trådløse netværk.

I Arlo Secure kan du arbejde med tre tilstande, og automatiseringer som du kan sætte op på forskellige tidspunkter af dagen. De tre tilstande er Ikke hjemme, Hjemme og Deaktiveret (Standby), og du vælger så hvilke automatiseringer som skal kunne afvikles i de forskellige tilstande.

Appen fungerer godt, og du kan også sætte automatiseringer op.

I App’en kan du også sætte aktivitets-zoner op for hver enkelt kamera, så du f.eks. ikke optager over hos naboen eller ude på offentlig vej. Ligesom du i app’en også kan se alle de optagelser som kameraet har taget. Vær dog opmærksom på at aktivitets-zoner kræver betalt abonnement.

Og her kommer så en anke imod dørklokken. I Arlo Pro serien, kan du købe en Arlo Hub, og så kan du vælge at gemme dine videoer der, hvis du ikke vil gøre brug af Arlo’s cloud funktioner. Med Essential er du nødt til at tegne et abonnement, og det koster.

Beskrivelse Intet abb. Secure 1. kamera Secure med flere kamera Secure Plus
Antal kamera N/A 1 kamera 4 kameraer Ubegrænsete
Gemt videokvalitet N/A 2K 2K 4K
Gemt videohistorik N/A 30 dage 30 dage 60 dage
Tyveridækning NEJ JA JA JA
12 Måneders ekstra garanti N/A NEJ NEJ JA
VIP Kundesupport NEJ NEJ NEJ JA
Pris Gratis 45 / mdl, 450 / år 99 / mdl, 990 / år 135 / mdl, 1.350 / år

Personligt bruger jeg Arlo Pro serien, og har en Hub, men har valgt også at gemme i skyen. Det valgt får du ikke med Arlo Video Doorbell 2K, så det skal du naturligvis tage med i dine overvejelser. Når du køber produktet får du 1 måned Secure gratis, så du kan prøve cloud funktionerne.

Der er mange indstillinger i app’en som gør du kan fin-tune kameraets følsomhed for både lyd og bevægelse. Har du f.eks. kameraet et sted hvor der er grene der bevæger sig, kan du ekskludere dem i bevægelseszonen eller sætte følsomheden ned så den ikke reagerer på vind og vindstøj. Det fungerer rigtigt godt, og når først kameraet er sat op, så kører det bare.

Arlo Video Doorbell 2K kan integreres med Samsung SmartThings, Amazon Alexa og IFTTT. Desværre er Arlo Video Doorbell 2K ikke HomeKit kompatibel. Det er Pro serien, hvis du køber en Arlo Hub.

Fra app’en kan du også tale med folk du ser på kameraet. Ligesom app’en kan bruges som dørklokke når nogen ringer på døren. Vil du have et rigtigt “ding dong”, så sælger Arlo en klokke (Chime 2) der koster omkring 300,-

 

Nightvision på Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation (foto: Arlo)

Billedkvalitet på Arlo Video Doorbell 2K 2. gen.

Det er et tydeligt løft deres kommet i billedkvaliteten på Arlo Video Doorbell 2K 2. gen. Billedet er meget klart i dagslys, og deres nightvision virker også godt, dog bedst på 0-3 meters afstand.

Videoen er kniv-skarp, og du kan sagtens tage et screenshot af videoen og bruge det til f.eks. at vise Post Nord at de aldrig lagde pakken der hvor de sagde de gjorde.

Jeg har taget en video hvor jeg ringer på døren og taler, så man kan se den kvalitet man får hvis man besvarer et opkald ved døren når man ikke er hjemme.

Videoen på Arlo Video Doorbell 2K 2. gen. er klart godkendt. Det er dog ærgerligt at alle de bedste features kræver at du skal have et abonnement.

 

Konklusion – Arlo Video Doorbell 2K er en super god video dørklokke, men der er et men…

Hvis du vil have kamera overvågning, der er let at bruge, så er Arlo Essential en serie du bør have med i dine overvejelser. Og Arlo Video Doorbell 2K 2. gen. er ligesom de andre modeller af kameraer jeg har testet i serien virkeligt gode kameraer til at komme igang med.

Du skal dog være opmærksom på at du køber dig ind i et ret lukket økosystem. Og du skal være opmærksom på at du er nødt til at købe et abonnement til Arlo Secure for at kunne overvåge dit hus og din dør 24/7, og det kommer oven i prisen. Uden det abonnement er kameraet ikke til meget nytte.

Billedkvalitet er god og batteritiden er godkendt, men husk at der findes alternativer i både Google Nest og EUFY. Dog kræver Google Nest også abonnement.

 

Det ændrer ikke ved at Arlo får et “recordere.dk anbefaler”, for du får en løsning der bare spiller, også selvom den kommer til at koste dig nogle ekstra penge til abonnement.

Arlo Video Doorbell 2K - 2. generation (1.195,-)
Konklusion
Hvis du vil have kamera overvågning, der er let at bruge, så er Arlo Essential en serie du bør have med i dine overvejelser. Og Arlo Video Doorbell 2K 2. gen. er ligesom de andre modeller af kameraer jeg har testet i serien virkeligt gode kameraer til at komme igang med.
Plus
Virkelig god billedkvalitet
Let at sætte op
Virker både på batteri og med 12V strøm
Minus
Kræver abonnement
Stor i forhold til sin forgænger
4
Karakter
Se dagspris her

 

Pris og levering

Arlo Video Doorbell 2K – 2. generation koster 1.195,- vejl., og vi har ikke kunne finde en dagspris hos Pricerunner, men den kan bestilles direkte hos Arlo.

 

Specifikationer (engelsk)

Camera

  • Resolution: Up to 1944×1944 • Format: H.264, H.265
  • High Dynamic Range (HDR)
  • Field of View: 180° diagonal
  • Night Vision – Illuminates up to 20 feet – Single 850nm IR LED
  • 12x digital zoom
  • Audio: Speaker and Microphone
  • Frequency: 2.4GHz
  • Range: Up to 300 feet line of sight
  • Video call , automatic e-mail alerts and push notifications
  • Weather-Resistant – Operating temperature: -4° F to 113° F (-20° C to 45° C)

Battery

  • Integrated Rechargeable Battery – Rating: 3.69V – Capacity: 4730mAh

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.