Forside * Featured

EU: Kinesiske el-biler skal straffes med op til 38,1% straftold

-
Xpeng G9

EU-Kommissionen vil ifølge Reuters indføre straftold på kinesiske elbiler på helt op til 38,1 procent.

Toldsatserne skal gælde fra juli og skyldes, at kommissionen mener, at de kinesiske elbilproducenter konkurrerer på ulige vilkår med de europæiske på grund af kinesisk statsstøtte.

Straftolden kan nå helt op på 38,1 procent, hvilket især rammer biler fra producenten SAIC, som blandt andet fremstiller biler af mærket MG. For biler fra BYD bliver ekstratolden ifølge udkastet på 17,4 procent, mens importører af Geely-biler skal betale en tillægstold på 20 procent oven i købsprisen. EU-Kommissionen er dog åben for at finde en alternativ løsning med Kina, hvis det er muligt.

Annonce:

Flertallet af de store bilproducenter i Kina overvejer at levere biler til de oprindelige priser til kunder, der allerede har afgivet bestillinger. På denne måde vil de kinesiske firmaer bære den første del af omkostningerne.

Ifølge Reuters meddeler NIO, en producent af elbiler fra Kina, at de nøje vil overvåge situationen og træffe beslutninger, der stemmer overens med “virksomhedens interesser”.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.