Allerede næste år kan iPhone komme på slankekur, mens slankning af computere og smarture følger senere.
Apple er tilsyneladende ikke blevet skræmt af balladen omkring den reklame, der brutalt pressede alt fra klaverer til emoji-bolde sammen til en ultratynd iPad Pro. Efter have lanceret sin seneste professionelle tablet på denne måde, ser det ud som om, Apple snart sætter gang i kompressionsmaskinen igen og gør iPhone, Apple Watch og MacBook Pro tyndere.
Det melder Bloombergs Mark Gurman i sit seneste nyhedsbrev. Gurman beskriver en ny generation af Apple-enheder, der vil være de tyndeste og letteste inden for deres kategorier i hele teknologibranchen.
Dermed synes Gurman at have fået bekræftet, hvad der tidligere har været rapporteret af andre tech-medier som rygterne omkring Apples planer for det fremtidige design af kerneprodukter i porteføljen: Det bliver satset på at gøre smartphones, tablets og computere endnu tyndere.
For eksempel præsenterede The Information i maj rygter om en ultratynd iPhone. Modsat de andre ultratynde produkter, som Apple forventes at lancere, skulle denne tynde iPhone være en særlig model, der adskiller sig fra de øvrige iPhones ve dnetop at være tyndere.
Tyndere, men dyrere
Den nye iPhone vil således sandsynligvis være dyrere end den nuværende iPhone Pro Max og vil have en skærmstørrelse, der placerer sig mellem Pro Max og den standard iPhone. Gurman har dog også nyt om lanceringstidspunktet, som tidligere ventedes at blive om et par år.
Men ifølge Gurman kan den blive præsenteret allerede i 2025 med iPhone 17-serien. Der er dog endnu ingen tidsramme for MacBook Pro og Apple Watch, der som nævnt også skulle komme i tyndere versioner.
Det er dog helt klart et mindre strategiskift for Apple, hvis de fremover sigter mod at dominere markedet for ultratynde og lette teknologiprodukter. Designet har altid været en af Apple-produkternes hovedfeatures, men det har tidligere kun været Air-modellerne i der forskellige kategorier, der har kigget på dybde-dimensionen som den afgørende differentiator.
Apple arbejder angiveligt også på et nyt designtiltag baseret på foldbare skærme. Blandt andet skulle der være en foldbar MacBook på vej, og foldbare iPhones er tilsyneladende på prototype-stadiet. Disse forventes dog først i 2026, så måske får vi tynde iPhones til næste år og foldbare året efter.