Sæson to af den danske franchise af Forræder, når lige at slutte, før sæson to af den engelske sæson to begynder
Forræder-elskere kan dermed fortsætte, stort set hvor de slap. Lad os dog lige starte med at slå fast, at den danske sæson to føles som en voldsom opgradering af sæson et på trods af, at redaktionen kun har foretaget minimale ændringer i de dramaturgiske indgreb i spillernes interaktioner. Det vender vi tilbage til.
Lad os lige tage den fra toppen, for dem som ikke kender Forræder. Forræder er et gameshow, som ikke handler om noget som helst. Det er et brætspil overført til TV, som udelukkende drejer sig om plottet om, hvem af spillerne som er forrædere, hvor mange loyale, de kan få myrdet, og hvor hurtigt de loyale kan få stemt forræderne hjem.
Der er også en række mindre spil i spillet, men det er bare staffage. Alt hvad vi har at gøre med, er løgn, grimasser, alliancer, misforståelser – og så dét helikopter-overblik, som seerne har, men som deltagerne ikke har. Showet er forrygende vanedannende og underholdende, uden at have noget reelt indhold.
Tilbage til den danske sæson to. Hovedårsagen til at sæson to er niveauer bedre end forrige sæson, kan staves med fem bogstaver: H-E-I-N-O. Komikeren Heino Hansen, som vælges som oprindelig forræder sammen med to andre, er genial, skruppelløs, men også følsom og nærværende – og så er han hele tiden klar med en knivskarp bemærkning. Som en Jeppe på bjerget, der endelig har fået magt, foretager han de mest uhyrlige management decisions og slipper af sted med det meste. Uden at kende seertallene må man næsten antage, at sæson to overgår første sæson med længder. Den danske finale på sæson to sendes 31. maj, kl. 20.00 på TV2.
Den engelske Forræder er også udmærket underholdning, omend de engelske klasse- og kulturforskelle skinner klart igennem, ift. Danmark. Når den engelske værtinde Claudia Winkleman for anden gang byder velkommen til slottet i Skotland, møder 22 spillere op – klar til at snyde, bedrage og myrde løs i håbet om at vinde 120.000 pund.
Tid og sted
Forræder UK sæson 2 har premiere d. 31/5 på TV 2 Play og samme dag kl. 21:00 på TV 2 Echo.
Der er 12 afsnit.