Den første globale AI-assistent er designet til at arrangere rejser med flere destinationer, og sigter mod at tilbyde danskerne en nemmere, mere økonomisk og skræddersyet bookingoplevelse
Sembo, som er Stena Lines techsatsning, er klar med en rejseapp med potentiale til at revolutionere rejsebranchen. Dette nye værktøj sigter mod at gøre det lettere, mere økonomisk tilgængeligt og personligt for danskerne at booke rejser, der omfatter flere destinationer, transportmidler og overnatningsformer.
Ved hjælp af avanceret kunstig intelligens, der er inspireret af ChatGPT-teknologien, tilbyder denne assistent skræddersyede rejseplaner baseret på individuelle præferencer og ønsker. Den tillader brugere at arrangere hele deres rejse fra start til slut i et sammenhængende og integreret bookingflow, herunder transport, indkvartering og aktiviteter.
“Det her kommer til at sætte en ny global branchestandard. Vi ser, at mange snuser til AI og bygger deres egne ChatGPT-inspirerede løsninger. Men det her er den første løsning, hvor man både får forslag og mulighed for at booke flere forskellige transportformer og overnatningsmuligheder i ét og samme værktøj og bookingflow. Nu kan rejsende endelig sætte sig i førersædet og for første gang få det fulde overblik i ét flow – uanset hvor kompleks rejsen er”, fortæller Andreas Elmgren, Managing Director for Sembo, i en udmelding.
Hos Sembos ejer, Stena Line, er der også glæde over de nye muligheder som AI tilfører rejseplanlægningen.
“Sembo har altid været tidligt ude med ny teknologi, og det er en af grundene til, at Stena Line blev ejer for næsten 20 år siden. Generelt er rejsebranchen langt bagefter i forhold til den type digitalisering, som andre brancher har foretaget, f.eks. finans- og musikbranchen”, fortæller Jari Virtanen, CEO Stena Line Travel Group Holding AB, og slutter:
“Nu tager Sembo virkelig et skridt fremad, og det føles fantastisk at være i front internationalt. Vi har store forhåbninger om, at dette vil styrke Sembos position på markedet yderligere, både i Danmark og internationalt”.
Den ny rejseplanlægger kan prøves på sembo.dk