Forside * Nyheder

Norlys indvier ladepark nr. 1 af 15 med gratis lynladning

-
Foto: Norlys

Norlys indvier første ladepark og fortæller at 14 mere er på vej

Mandag d. 22. april åbner Norlys den første af i alt 15 planlagte ladeparker. Det markerer de med med lynladning til 0 kroner i første døgn.

Bor du i Odense og omegn, eller falder vejen forbi motorvejsafkørsel 50 (Odense SØ) mandag fra kl. 12 og et døgn frem, så er der mulighed for at fylde elbilen op med gratis strøm.

Annonce:

Ladeparken består af 10 stk. 300 kw-lynladere, hvor 20 elbilister kan lynlade samtidig, og er den første af i alt 15 ladeparker som Norlys har planlagt.

“Elbilerne oplever et momentum i øjeblikket, men hvis vi skal have endnu flere til at vælge en grønnere bil og nå regeringens mål om en million elbiler på vejene, skal vi udbygge og udvikle infrastrukturen”, fortæller Ellen Trolle, der er direktør i Norlys’ ladestanderforretning i en udmelding.

 

Ikke bare et ladestop

Alle 15 Norlys-ladeparker vil blive etableret som et pusterum på farten, hvor bilister kan købe drikkevarer, mad og snacks eller strække ben i et grønt område, mens lynladerne gør bilisterne klar til det næste kørestræk. Samtidig skal Norlys-opladning være en oplevelse.

“Vores lynladere er hurtige, men det tager bare lidt længere tid at lade end at tanke en traditionel brændstofbil. Vi indretter derfor vores ladestationer sådan, at du ikke skal sidde og trille tommelfingre eller jonglere med børn, der keder sig på bagsædet”, fortsætter Ellen Trolle.

Experimentarium, der udvikler en række oplevelsesuniverser til flere af Norlys’ ladeparker. Foto: Norlys

Norlys har indgået et samarbejde med Experimentarium, som udvikler en række aktiviteter tæt ved ladestanderen.

Fem af de 15 lokationer – herunder Drejebænken – vil blive udstyret med et helt særligt oplevelsesunivers under temaet ”Jagten på den gode Energi”. Her har Experimentarium udtænkt og designet et oplevelsesunivers med interaktive aktiviteter, der sætter fokus på en grøn fremtid.

 

Ladning til 0 kroner det første døgn

For at markere åbningen af Norlys’ første ladepark vil det fra klokken 12 på indvielsesdagen 22. april og et døgn frem være muligt at lade til 0 kroner på Drejebænken

På Norlys’ øvrige lynladere kan der i samme tidsrum oplades for 1 krone per kWh, ved betaling med appen Norlys Opladning, med Norlys ladebrik eller med kreditkort ved standeren.

 

Find vej

Norlys ladepark Odense ligger tæt ved motorvejsafkørsel 50

Adressen er: Drejebænken 10, 5260 Odense

Se på kort

 

Her kommer de første 15 Norlys-ladeparker:

Vejle *
Vordingborg *
Aarup *
Brønderslev *
Odense *
Rønde
Engesvang
Fuglebjerg
Gørlev
Gørløse
Ikast
Køge
Næstved
Tønder
Aars

* Disse ladeparker bliver opført med et oplevelsesunivers udviklet af Experimentarium, mens de øvrige opføres med aktiviteter i mindre skala.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.