Forside * Fokus

DSB klar med konkurrent til Rejsekort app

-
Foto: recordere.dk

Nu er der kommet check ind i DSB app

Nu er der kommet en konkurrent til den rejsekort app som kun få endnu har adgang til at teste med på. Efter endt test er DSB klar med check in i deres app.

Med et enkelt swipe til højre kan kunderne fremover ”checke ind” i toget, fortæller DSB, og app’en kan selv checke ud når rejsen slutter, hvis det ønskes.

Annonce:

Modsat Rejsekort app så behøver DSB app kun lokationsdata når app’en bruges. DSB fortæller endvidere at prisen for at bruge deres check ind er den samme som at bruge rejsekort. Der er ingen forudbetaling, pengene trækkes efter endt rejse.

Funktionen er siden januar sidste år blevet testet i et panel blandt de cirka 700.000 medlemmer af fordelsprogrammet DSB Plus. Her har mere end 10.000 kunder allerede gennemført cirka 200.000 rejser ved at ”checke ind” på mobilen og også undervejs skiftet transportmiddel på tværs af tog og fx bus, metro eller letbane.

“Det har været vigtigt for os at have kundernes erfaringer med i udviklingen af ”Check ind”, så den er enkel at bruge. Vi vil fortsat arbejde med at udvikle vores app, og vi stræber efter, at det skal være så nemt og bekvemt som muligt at være kunde, når man er på farten”, fortæller Jens Visholm, kommerciel direktør i DSB.

Brug af ”Check ind” giver også mulighed for at samle point på togrejsen og veksle til køb i en af DSB’s mange 7-Eleven butikker.

 

Check ind leder efter nærmeste transport, her bus. Foto: recordere.dk

 

Sådan får du ”Check ind” i DSB appen:
– DSB appen kan downloades, der hvor du ellers finder dine apps – i App Store og Android Market.
– Har du allerede DSB appen, skal du logge ind på din DSB-profil eller oprette en profil, herefter tryk på ”Kom godt i gang” under Check ind på startsiden. Her begynder en guide til at komme i gang, hvor der bl.a. er en kort videoguide.

Fakta:
– Når du åbner Check ind funktionen i DSB appen, så søger appen efter den nærmeste togstation, metrostation, bus- eller letbanestoppested, så du kan vælge den strækning eller linje, rejsen foregår ved. Når du tjekker ud, så stopper appen med at følge dig.
– Hvis du skifter strækning eller transportmiddel, skal du blot checke ind på ny i appen.
– Prisen svarer til den samme som for et personligt rejsekort, hvis du er ung mellem 18 og 25 år, voksen eller pensionist over 67 år. Du får også tidsrabat, når du rejser uden for myldretiden, og optjener mængderabat, hvis du rejser vest for Storebælt.
– Du optjener automatisk point i DSB Plus, når du rejser med tog.

Kilde: DSB

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.